Grøn profilskole søger dygtig lærer til matematik!

Om jobbet

Tinderhøj Skole søger en lærer med linjefag i matematik til et skema med matematiktimer i 1. og 3. klasse.

Vi skal bruge en dygtig kollega til et skema som udover matematik indeholder natur og teknologi, idræt og svømning. I alt 26 lektioner om ugen. Hvis du er nyuddannet lærer, så arbejder vi med 25 lektioner om ugen det første år, og du får tilknyttet en mentor.

Du får din daglige gang i indskolingen og vi forventer, du følger dine klasser op på mellemtrinnet. Fra næste år arbejder vi i årgangsteam, og vi skemalægger med to ugentlige lektioner til samarbejdstid. Skolepædagogen deltager i den ene lektion.

Din profil

Du er læreruddannet med bevis for lærereksamen.

Herudover er det en fordel, at du har godt humør, da vi i en travl professionel hverdag også nyder godt af en uformel tone og omgangsform.

Derfor skal du vælge os

Tinderhøj Skole har fra næste skoleår godt 500 glade og dygtige elever, 43 lærere og 16 pædagoger. Vi arbejder hver dag for, at vores elever får det bedste skoletilbud. På skolen er vi for eksempel stolte af, at kunne fremvise gode læseresultater, som er et resultat af en målrettet indsats på området.

Tinderhøj Skole og SFO er en ”Grøn Profil Skole”. Grøn Skole er en holistisk integration i både læringen og legen på skolen, og her arbejdes med natur og bæredygtighed. Det integreres i fagenes indhold, skolens didaktiske tilgang, vores fysiske rammer og organiseringen af hverdagen i både skole og SFO.

Vi har skrevet en grøn dannelsesplan, som du kan sætte dig ind i på vores flotte hjemmeside: http://tinderhoej-skole.skoleporten.dk/sp 

Du bliver en del af et stærkt kollegialt sammenhold, hvor vi passer på hinanden samtidig med, at vi udvikler det professionelle samarbejde.

I Rødovre Kommune arbejder vi fra indeværende skoleår (18/19) med et nyt fag (6.-8. klasse) og dimension (0.-9. klasse): teknologi og innovation.
Der er i den forbindelse ansat en lærer på skolen, som er med til at implementere det nye fag som dimension på alle årgange. Du får derfor fornøjelsen af at tage del i arbejdet i en af landets førende kommuner på området!

For at give tid til faglig fordybelse og skabe rammen for en mere varieret skoledag, arbejder vi med temadage én dag om ugen. En temadag er en hel dag med samme fag i en klasse. Vi er startet på et have temadage i år, og vi er blevet så glade for de muligheder disse dage giver os, at vi fortsætter næste skoleår.

Herudover skal vi næste skoleår recertificere vores udeskolelicens. Alle klasser skal derfor have mindst to udeskoleforløb næste skoleår.

Tinderhøj Skole og SFO ligger i den nordlige del af Rødovre Kommune. Vi har netop afsluttet en stor renovering, og har derfor virkelig gode fysiske rammer med masser af plads. Udearealerne byder blandt andet på en ny legeplads og store grønne områder.

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Ansættelsen er til en fast stilling på 37 timer om ugen.

Hvis du vil vide mere

Se mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte skoleleder Lars Rye Vadmand på 36 37 82 82.

Arbejdssted: Tinderhøj Skole, Fortvej 71.

Ansøgning

Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest 27. juni 2019. Klik på knappen ’Ansøg online’/’Søg jobbet’ for at sende din ansøgning.

Ansættelsessamtaler i uge 27.

Om os

Vi ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund til at søge job hos os. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivselsordning med kaffe og the, samt en sundhedsordning med bl.a. fysioterapi, helbredstjek og massage.


Sags-Id
175.0000004701747
Antal stillinger
1
Jobtype
Fastansættelse
Arbejdstid
Fuldtid
Ansøgningsfrist
27-06-2019
Oprettet
11-06-2019
Arbejdssted: Tinderhøj Skole