Hjemmeplejen søger social – og sundhedsassistenter til dag – og aftenvagt

Om jobbet

Assistenterne har en team-koordinerende funktion i forhold til dokumentation og sparring i samarbejde med social – og sundhedshjælperne. Der er et tæt samarbejde med teamsygeplejersken ved Triage møderne, hvor assistenten spiller en aktiv rolle.

Din profil

Du er uddannet social – og sundhedsassistent, er engageret, initiativrig og bruger din faglighed i samspil med hjælperne. Det er vigtigt, at du har gode kommunikative evner og at du medvirker til et godt arbejdsmiljø ved at være positiv og humoristisk.

Vi søger fleksible assistenter til både dag og aften.

I dagvagt er mødetiden kl. 7.30-15.00 på hverdage og der er weekend vagt hver 2. og hver 4. weekend hvor mødetiden er 7.00-14.30.

Transporten mellem borgerne foregår på cykel. Den ugentlige arbejdstid aftales.

I aftenvagt er mødetiden mellem kl. 15.15-23.30 med vagt hver anden weekend. Transporten foregår i el bil.

Der er også el-cykler til rådighed.

Derfor skal du vælge os

Hjemmeplejen er en organisation der arbejder med den anerkendende tilgang i en åben og respektfuld dialog.

I Rødovre Kommune arbejder vi desuden ud fra den overordnede værdi ”sammen med borgeren”.

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere

Se mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte gruppeleder Birte Beich tlf. 51 53 96 37 eller gruppeleder Jeanette Boesgaard Petersen tlf. 51 52 88 09.

Arbejdssted: Hjemmeplejen Rødovre

Ansøgning

Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest 24. marts 2019. Klik på knappen ’Ansøg online’/’Søg jobbet’ for at sende din ansøgning.

Ansættelsessamtaler i uge 13.

Om os

Vi ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund til at søge job hos os. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivselsordning med kaffe og the, samt en sundhedsordning med bl.a. fysioterapi, helbredstjek og massage.


Sags-Id
175.0000004701650
Antal stillinger
1
Jobtype
Fastansættelse
Arbejdstid
Fuldtid
Ansøgningsfrist
24-03-2019
Oprettet
12-03-2019
Arbejdssted: Hjemmeplejen gruppe 7