Jobkonsulent til beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige

Om jobbet

Rødovre Jobcenter søger en kollega til en fast stilling 37 timer om ugen med ansættelse pr. 1. oktober 2019.
 
I samarbejde med kompetente kolleger skal du bringe forsikrede ledige i job og uddannelse. Arbejdet er driftsorienteret, og du skal derfor brænde for at levere gode faglige jobrettede samtaler med ledige. Vi har fokus på rådighedskravet og virksomhedsrettet tilbud til de ledige.

Andre vigtige dele af arbejdet består af udsøgnings- og screenings arbejde, så vi får besat de mange jobs som vores Virksomhedsservice stiller til rådighed. Derudover vil der være tværgående opgaver med forskellige interne samarbejdspartnere, herunder a-kasse samarbejde.

Din profil

Vi søger dig, som er positiv i dit møde med de ledige, dine kolleger og øvrige samarbejdspartnere. Det er vigtigt, du er ansvarsbevidst og tør tage en selvstændig beslutning i sagerne. Du skal have en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang til borgeren, et positivt menneskesyn og en tro på, at det lykkes for den enkelte borger, at genindtræde på arbejdsmarkedet.

Som jobkonsulent har du erfaring med at:

    • støtte den ledige i at identificere egne færdigheder og jobønsker samt støtte til aktiv jobsøgning
    • reflektere over egen praksis med henblik på at skabe læring for udvikling af opgaveløsningen
    • kendskab til arbejdsmarkedets efterspørgsel efter arbejdskraft
    • løse opgaver rettidigt med kvalitet i journalskrivningen og god skriftlighed.

Du har en relevant uddannelse. Det er et must, at du har stærke administrative kompetencer, arbejder struktureret og systematisk og har flair for IT-systemer. Den ideelle kandidat har konkret erfaring med den nuværende lovgivning, kender til samarbejdet med forsikrede ledige og kan dokumentere et beskæftigelsesfagligt godt håndværk.
Som kollega har du lyst til at indgå i en positiv og dialogorienteret omgangsform. Du kan godt lide at dele ud af din viden og være i løbende sparring med dine kolleger. Det er vigtigt, du er overbevisende og vedholdende i forhold til at opnå resultater.

Derfor skal du vælge os

Dine kommende kolleger er en flok dygtige og engagerede medarbejdere, som brænder for at levere kvalitet.

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere

Se mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte teamchef Anna Sveistrup Rasmussen på tlf. telefon 36 37 70 60.

Arbejdssted: Rødovre Jobcenter, Egegårdsvej 66.

Ansøgning

Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest 22. august 2019. Klik på knappen ’Ansøg online’/’Søg jobbet’ for at sende din ansøgning.

Ansættelsessamtaler i uge 35.

Om os

Vi ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund til at søge job hos os. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivselsordning med kaffe og the, samt en sundhedsordning med bl.a. fysioterapi, helbredstjek og massage.


Sags-Id
175.0000004701792
Antal stillinger
1
Jobtype
Fastansættelse
Arbejdstid
Fuldtid
Ansøgningsfrist
22-08-2019
Oprettet
09-08-2019
Arbejdssted: Rødovre Jobcenters Jobteam2