Single Job

Socialpædagog til strukturgruppe i Børnehuset Islemark

Om jobbet

Vi søger en socialpædagog 37 timer om ugen, til vores strukturgruppe i børnehaveafdelingen. Strukturgruppens opgave er, at styrke barnets lærings trivsel og udvikling ud fra det enkelte barns forudsætninger og potentiale i et inkluderende miljø.
Strukturgruppen er en del af børnehaveafdelingen og har plads til 5 børn i alderen 3 til 6 år. Fælles for børnene er, at de har behov for en forudsigelig og struktureret hverdag.

Børnene inkluderes på almenstuerne i det omfang, det giver mening for det enkelte barn, gruppen har også mulighed for at bruge eget grupperum.

Udover arbejdet med børn rummer stillingen skriftligt arbejde i form af f.eks. handleplaner, udviklingsbeskrivelser mm. Du vil blive en del af et team på tre som består af to pædagoger og en studerende. Du er initiativrig og har interesse for udvikling. Du er tydelig i din faglighed og derudover er du omsorgsfuld og har sikker føling i forhold til arbejdet med børn og forældre.

Din profil

Vores nye pædagog må gerne have erfaring både med det socialpædagogiske og normalområdet indenfor 0 til 6 årsområdet. Du har lyst til at arbejde i praksis, er iderig og har lyst til at lære fra dig og lytte til andre. Det er vigtigt, du kan organisere og navigere i en struktureret hverdag i et inkluderende miljø, hvor dit afsæt altid er barnets trivsel, læring, udvikling og målet er det gode børneliv. Ligesom dine kommende kolleger tør du udfordre dig selv og din faglighed. Du har et positivt menneskesyn, er nærværende og anderkendende i din tilgang til børn, forældre og kolleger. Jobbet forudsætter desuden en person med høje faglige ambitioner på børnenes og områdets vegne, der er tryg ved at arbejde med dokumentation.

Derfor skal du vælge os

Sammen med dine kolleger og ledelsen skal du være med til at udvikle strukturgruppen. Vi er i gang med at styrke inklusionstanken, hvor strukturgruppen bliver en naturlig del af det øvrige børnehavemiljø.

I Børnehuset Islemark dyrker vi børnenes nysgerrighed og arbejder med afsæt I det gode børneliv.

Vi vægter et godt og udbytterigt forældresamarbejde. Al faglig udvikling tager afsæt i personalets professionalisme, og vi har et frugtbart samarbejde, hvor vi er nysgerrige på hinanden, hvor der er megen humor og plads til forskelligheder. Vi hjælper og støtter hinanden og udvikler os sammen.

Islemark tager udgangspunkt i, at alle mennesker har noget konstruktivt at byde ind med og gør deres bedste. Vores forskelligheder ser vi som en ressource og en kvalitet.

Det er en selvfølge, at du bidrager til det gode arbejdsmiljø, og at du deltager aktivt i den faglige dialog.

Vi tilbyder en udviklende arbejdsplads med et godt sammenhold.

Børnehuset Islemark er en integreret institution med en vuggestueafdeling med tre stuer og en børnehaveafdeling også med tre stuer. Vi ligger tæt på grønne områder bruger udeliv og nærområdet i vores hverdag.

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere

Se mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte Malene Dideriksen eller Trine Windekilde på 36 37 89 00. Vi ser gerne at du besøger os inden du søger.

Arbejdssted: Børnehuset Islemark, Brabrandvej 33.

Ansøgning

Vi skal have din ansøgning med relevante bilag og referencer senest den 19. april 2020.  Klik på knappen ”søg job” for at sende din ansøgning.     

Ansættelsessamtaler 22. april fra 12 til 16.

Om os

Vi ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund til at søge job hos os. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi, helbredstjek og massage.


Sags-Id
175.0000004702051
Antal stillinger
1
Jobtype
Fastansættelse
Arbejdstid
Fuldtid
Ansøgningsfrist
19-04-2020
Oprettet
20-03-2020
Arbejdssted: Børnehuset Islemark

Cookies

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om vores cookiepolitik.

OK