Single Job

Udbudskonsulent til Indkøb & Jura ved Rødovre Kommune

Om jobbet

Som den primære del af jobbet forventes du at arbejde med:

  • planlægning og gennemførelse af EU-udbud, i henhold til Rødovre Kommunes udbudsplaner
  • tilbudsindhentning og indgåelse af samarbejdsaftaler
  • kvalificering af fakturadata og indkøbsprocesser, herunder arbejde i indkøbsanalyseværktøj og e-handelssystem
  • optimering af organisationens leverandør- og vareloyalitet i forhold til indgåede aftaler
  • kontraktstyring og kontraktopfølgning i forhold til brugere og leverandører
  • øvrige opgaver i forhold til Indkøb & Juras samlede opgaveportefølje.

Planlægning, gennemførelse og implementering af de løbende udbudsopgaver sker i tæt dialog med kommunens ledere, fagpersoner og decentrale disponenter. Rødovre Kommune anvender bl.a. SKI’s forpligtende og frivillige aftaler og indgår i Vestegnens Indkøbsforum, som er et indkøbssamarbejde mellem 10 kommuner.

Din profil

Du kommer måske med en uddannelsesmæssig baggrund som cand.merc.jur., cand.jur. eller cand.merc. Det vigtigste er dog, at du besidder en solid praktisk erfaring med offentlige udbud og tilhørende controlling.

Du har styr på Udbudsloven og besidder nødvendige IT-kompetencer, der bl.a. omfatter fortrolighed med Office-pakken og meget gerne Excel på et højt niveau.

Du arbejder metodisk, analytisk og har erfaring med indkøbsanalyser og compliancearbejde.

Du har selvstændigt gennemført komplette offentlige udbudsopgaver og det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med indkøbsanalyseværktøjer.

Derfor skal du vælge os

Som udbudskonsulent arbejder du tæt sammen med enhedens øvrige konsulenter, ligesom det vil være en del af dagligdagen at skulle samarbejde med kolleger på tværs af de kommuner, som vi fælles udbyder varer og tjenesteydelser med.

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Der er tale om en fast stilling til besættelse pr. 1. maj 2020 eller snarest herefter.

Hvis du vil vide mere

Se mere på www.rk.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Rekrutteringsspecialist hos Twins Consulting Jakob Kelstrup på 22 25 50 11.

Arbejdssted:Indkøb og Jura – Rådhuset, Rødovre Parkvej 150.

Ansøgning

Send dit CV og ansøgning hurtigst muligt til Jakob Kelstrup, Rekrutteringsspecialist hos Twins Consulting, via dette link(kræver NemID). Brug ikke knapperne til at søge.

Ansættelsessamtaler løbende.

Om os

Vi ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund til at søge job hos os. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivselsordning med kaffe og the, samt en sundhedsordning med bl.a. fysioterapi, helbredstjek og massage.


Sags-Id
175.0000004702052
Antal stillinger
1
Jobtype
Fastansættelse
Arbejdstid
Fuldtid
Ansøgningsfrist
16-04-2020
Oprettet
24-03-2020
Arbejdssted: Indkøb & Jura

Cookies

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om vores cookiepolitik.

OK