Udviklingscenter søger lærer til udskolingen

Om jobbet

Vil du bruge dine lærerfaglige kompetencer til at gøre en forskel?
Udviklingscenter Skiftesporet søger en uddannet lærer fra den 1. maj 2019 til en fuldtidsstilling. Du skal – sammen med en anden lærer – stå for undervisningen i vores udskolingsgruppe, og får hjælp af vores to dygtige og dedikerede pædagoger.

Din profil

Vi har brug for en lærer der:

  • har liniefag i Matematik (en betingelse)
  • har stærke relationskompetencer; gerne med erfaring i undervisning af børn med socio- emotionelle udfordringer
  • har bevægelse, forskellige læringsstile og alternativ tilgang til undervisningen med som et naturligt og integreret element i hverdagen
  • kan bruge IT, herunder aktuelle læringsportaler i undervisningen (I Rødovre Kommune bruger vi p.t. minuddannelse)
  • kan skabe udviklende kontakt til de 10-12 børn i gruppen
  • kan indgå dynamisk og konstruktivt i tværfagligt samarbejde med kollegaerne
  • kan forholde sig nysgerrigt og undersøgende til børnene.

Derfor skal du vælge os

Vi tilbyder:

  • et dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsmiljø med gode muligheder for faglig sparring
  • gode muligheder for at præge det lærerfaglige grundlag i et dynamisk og engageret team, hvor det samskabende mellem lærere og pædagoger er omdrejningspunktet om kerneopgaven
  • rigtig gode undervisningsfaciliteter- f.eks. nye Smartboards, bærbar pc’er til alle,  onlineundervisningstjenester, etc.
  • gode undervisningslokaler og attraktive udendørsfaciliteter med fodboldbaner, idrætshal, skøjtehal, skov m.m.
  • mulighed for alternativ undervisning - udenfor skolen, da vi har to 9-personers busser til rådighed.

Hvem er vi?:
Udviklingscenter Skiftesporet er Rødovre kommunes skole- dagbehandlings- og familietilbud til 48 børn og unge i alderen 6 til 16 år med sociale- og følelsesmæssige vanskeligheder. Vores formål er at arbejde på, at børnene igen kan vende tilbage til folkeskolen eller til en ungdomsuddannelse indenfor et par år. For at nå dette mål arbejder vi over en bred front med børnene og deres familiers styrker og udviklingspunkter. 
 
Vi har etableret teams omkring hver enkelt familie bestående af kontaktlærer, kontaktpædagog og familiemedarbejder, som sammen med barnet, den unge og familien planlægger og udfører den lagte udviklingsplan. Det er et åbent samarbejde med mulighed for at alle lærer af situationen, og en holdning om at det skabte fællesskab er nerven i arbejdet på Udviklingscenter Skiftesporet.

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere

Se mere på www.rk.dk eller på http://skiftesporet.skoleporten.dk. Du er også velkommen til at kontakte institutionsleder David Stokkebro Andersen på 36 37 94 80/30 76 95 52, eller fungerende fagleder for lærerne, Rune Quist, på 30 76 95 45.

Arbejdssted: Udviklingscenter Skiftesporet, Rødovre Parkvej 403 B.

Ansøgning

Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest 21. marts 2019. Klik på knappen ’Ansøg online’/’Søg jobbet’ for at sende din ansøgning.

Ansættelsessamtaler i uge 13.

Om os

Vi ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund til at søge job hos os. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivselsordning med kaffe og the, samt en sundhedsordning med bl.a. fysioterapi, helbredstjek og massage.


Sags-Id
175.0000004701631
Antal stillinger
1
Jobtype
Fastansættelse
Arbejdstid
Fuldtid
Ansøgningsfrist
21-03-2019
Oprettet
25-02-2019
Arbejdssted: Udviklingscenter Skiftesporet