Arbejdstiden varierede efter årstiderne og udgjorde 13 timers arbejdstid i sommerhalvåret og 11 timers arbejdstid i vinterhalvåret, begge med en 2 timers spisepause midt på dagen.
Det må have været en veritabel folkevandring om morgenen, når arbejderne i de enkelte landsbyer og på de enkelte gårde begav sig på arbejde. En bonde i Brøndbyvester klager sin nød til 4. ingeniørdirektion og fortæller at arbejderne på deres vej til arbejdspladsen tramper hans afgrøde ned og ligefrem har trampet en sti hen over hans mark.
Det bliver ikke bedre af, at de også benytter stien til at gå på madindkøb om søndagen.