I 1880'ernes Danmark var parlamentet, Rigsdagen, opdelt i to kamre, Landstinget og Folketinget. Valg af landstingets 66 medlemmer foregik ved, at kongen udpegede 12, hvorefter resten blev valgt indirekte via valgmænd. Det var kun mænd, der havde valgret og var valgbare, valgretsalderen var 30 år, og desuden blev halvdelen af valgmændene valgt af de højst beskattede vælgere, hvilket betød, at det var et mindretal i befolkningen, fortrinsvis rige jord- og godsejere, der sad i Landstinget.
Valget af Folketingets 102 medlemmer var uafhængigt af vælgernes indkomst og foregik ved flertalsvalg i enkeltmandskredse, hvilket betød, at bondepartiet Venstre kunne sætte sig på hovedparten af mandaterne, da de oftest havde flertallet i vælgerbefolkningen.
Da kongen udnævnte regeringen, var det muligt at regere uden at skulle samle flertal i Folketinget, og i 1885 kan J.B.S. Estrup, leder af højreregeringen, derfor fremsætte forslag til Københavns befæstning i Landstinget, hvor Højre har flertal, og forslaget bliver vedtaget uden problemer. Men da et lovforslag skal vedtages i begge parlamentets kamre for at træde i kraft, kan Venstre nu begynde den såkaldte „visnepolitik”, hvor de forkaster eller forsinker love fremsat af højreregeringen, og grunden er dermed lagt til provisorietiden 1885–1894.
Estrup opløser Rigsdagen, og i de følgende år styres landet via dekreter, de såkaldte provisoriske love, kun vedtaget af Landstinget. På denne måde sikres bevillingerne til Københavns befæstning via foreløbige finanslove, i alt 18 millioner kroner. Dette skaber voldsom misstemning i landbefolkningen. Blandt andet nægter bønderne at betale skat, og de opretter riffelforeninger. Dette samt et attentat mod Estrup, som han dog slipper uskadt fra, fører til oprettelsen af et slags militærpoliti, de blå gendarmer, hvis opgave bliver at gribe ind over for optræk til demonstrationer og andre uroligheder. Revolutionen kommer dog ikke til Danmark i denne omgang, og gendarmerne har generelt ikke meget at bestille.
Konflikten mellem Højre og Venstre bilægges ved forsvarsforlig i 1894 og 1909, hvor det vedtages, at der ikke skal foretages yderligere udbygninger af fæstningen indtil en nedlægning i 1922.
Kvindekanon: Kvinder i byerne indsamlede penge til befæstningen, der gik til indkøb af otte fæstningskanoner kaldet „kvindekanonerne”.