Fortarbejder Carl Johan Andersson kom søndag d. 16. Juni 1889 kl. 6 om morgenen hjem til sit logi hos købmand Alfastsen i Brøndbyvester efter en fisketur. Han gav sig til at stege sin fangst på en spritbrænder i et værelse han delte med en fortarbejder ved navn Frantz August Svensson.
Da fiskene er færdigstegte, forlader han værelset for at hente noget brød og en brødkniv. I mellemtiden tager Svensson en af fiskene og går ind i et tilstødende værelse, hvor fire andre svenske fortarbejdere logerer, og her giver han sig til at spise den.
Da Andersson har hentet brødkniven og brødet, kommer han ind i det værelse, hvor Svensson sidder og spiser fisken. Andersson siger til Svensson, da han opdager dette: "Sidder du og spiser min fisk"? Denne svarer: "Ja, fisk kan man have og fisk kan man miste". Andersson siger endvidere: "og så har du min skjorte på"¸ hvortil Svensson svarer: "Den er ikke for god, den er beskidt. Den kan du godt få igen".
Han sagde derpå til Andersson: "Du er en bonde?" og gav ham i det samme et stød for brystet med en knyttet næve, så han trådte et par skridt tilbage. Andersson, der stadig havde brødkniven i sin venstre hånd, sprang ind på Svensson og jog denne næsten til skæftet ind i venstre lår på ham tæt ved lysken, idet han udbrød: "Det kan være det samme, hvad jeg er". Det fremgår ikke klart af vidneforklaringerne, hvorvidt Andersson eller Svensson selv trak kniven ud af såret, men da kniven blev trukket ud, kom der en kraftig strøm af blod, og Svensson udbrød i det samme, henvendt til Andersson: "Nu dør jeg, ser du" hvortil Andersson svarede: "Dø ad helvede til, du havde jo ikke noget med mig at skøtte".
Svensson løber derpå nedad trappen og ud i forstuen, hvor han falder omkuld. Købmand Alfastsen selv, hans kone og datter forsøger at forbinde såret og standse blodet, men da den tilkaldte gendarm kommer til, er den eneste lyd, der kommer fra Svensson, en hæs rallen. Svensson bliver straks transporteret til lægen i Glostrup, men dør undervejs. Obduktionen viser, at kniven har ramt lårpulsåren, og at Svensson er forblødt.
Denne forklaring er afgivet til Søndre birk af fortarbejder Magnus Pettersson, som befandt sig i sin seng 3 meter fra Andersson og Svensson. Yderligere 3 andre støtter til dels fremstillingen, men de kan kun gengive dele af hændelsesforløbet, da de enten ikke var i værelset under hele episoden eller ikke betragtede de to under hele hændelsen.
Endvidere forklarer vidnerne, at de to, der delte værelse og seng, gik hinanden på nerverne, og især var Svensson tilbøjelig til at drille Andersson. Der er modstridende forklaringer om, hvorvidt denne tingenes tilstand var begyndt at udvikle sig til virkeligt fjendskab mellem Andersson og Svensson, men det står fast, at Andersson var bange for Svensson, der var både større og stærkere end han og stærkt tilbøjelig til at ville slås, når han havde fået noget at drikke.
Endvidere forklarer Andersson, at han havde fået sig noget snaps under sin morgenfisketur og nok var en kende beruset, men dog ikke så meget, at han ikke vidste, hvad han gjorde. Carl Johan Andersson idømmes ved Søndre Birks ekstraret 2 års forbedringshus.
Denne dom appelleres af anklagemyndigheden til landsoverretten, hvor han idømmes en straf på 4 års forbedringshus. Denne dom appelleres videre til Højesteret, som stadfæster dommen. Han indsættes til afsoning i Vridsløselille Statsfængsel 26/11-1889, og på dette tidspunkt har han siddet 160 dage i varetægtsarrest. Han løslades fra Vridsløselille Statsfængsel 25/5 1892 kl. 3 om eftermiddagen og udvises derefter af landet med tilhold om ikke mere at vende tilbage.