Peter Knudsen Thuesen arbejdede 10. august 1889 sammen med sin makker svenskeren Anders Persson Levin, men løshakkerne, der skulle hakke jord løs, så de kunne skovle den op på tipvognene, gad ikke rigtig bestille noget, og de blev derfor enige om, at det ikke kunne betale sig at arbejde mere den dag. De hoppede derfor op på lokomotivet til et tipvognstog, der netop passerede, for at køre med op på toppen af volden, så de derfra kunne gå ned i marketender Kunsts marketenderi, hvor Peter Knudsen Thuesen havde tænkt sig at prøve at låne 2 kr. af marketenderen.
Da de kom op på lokomotivet, kom Peter Knudsen Thuesen op at skændes med lokomotivfører Petersen, der ikke ville have, at de stod på lokomotivet, og han jog de to arbejdere ned fra lokomotivet og hen på tipvognene, hvor de stod, til vogntoget kom op på tippen af volden. Her sprang de af, og Peter Knudsen Thuesen var da så rasende efter skænderiet, at han i raseri stillede et af de skiftespor, som man brugte til at rangere med tipvognene, om, så lokomotivet da det kom tilbage løb udenfor sporet. Da der tæt på sporskiftet var en lille bro tværs over et lille gab i volden, var lokomotivet tæt på at styrte ned i gabet eller gennemskæringen, hvor der et øjeblik i forvejen var løbet 6 arbejdere ned. Peter Knudsen Thuesen og Anders Persson Levin løb efter afsporingen ned i Kunsts marketenderi, hvor de var et øjeblik, men bagefter gik de hjem til Peter Thuesens logi på Nørregård hos sognefoged Anders Nielsen.
Samme dag bliver Peter Knudsen Thuesen arresteret og bragt til arresthuset på Blegdamsvej. Peter Knudsen Thuesen benægter i de første retsforhør overhoved at have gjort noget, der kan have bragt toget til at afspore, men hans følgesvend Anders Persson Levin forklarer, efter at han nogle dage senere også er blevet anholdt, at Peter Thuesen tog den Jernstang, som lå ved siden af tipvognssporet, og som blev brugt til at skifte sporet, stak den ned ved siden af sporskiftet og skiftede sporet, selv om Levin ifølge sin egen forklaring sagde til ham: "Låt bli det der, Peter Thuesen".
Peter Knudsen Thuesen anklager sin kammerat Anders Persson Levin for at have sparket til laskerne, nogle flade jernstykker, som bliver brugt til at holde skinnerne sammen, og dermed være medvirkende til at skifte sporet og afspore arbejdslokomotivet. Andre vidner forklarer i modstrid med dette, at de kun så Peter Knudsen Thuesen stå ved skiftesporet, mens Anders Persson Levin stod et stykke derfra og så til. For eksempel forklarer fortarbejder Peter Carl Frederik Worm, der sammen med en anden fortarbejder Hans Andersen Christensen gik hen ad volden mod marketenderiet, hvor der var lønudbetaling, at han tydeligt så Peter Knudsen Thuesen tage jernstangen op fra jorden, hvor den lå, og skifte sporet med den. Hans kollega Hans Anders Christensen bekræfter denne forklaring, og tilføjer, at han hørte Peter Knudsen Thuesen sige til Anders Persson Levin, at "Jeg skal flække hovedet på ham", og han regner med, at denne bemærkning var møntet på maskinmesteren på det afsporede lokomotiv.
Peter Knudsen Thuesen forklarer selv, at han sammen med Anders Persson Levin steg op på maskinen, fordi de havde besluttet ikke at arbejde mere den dag, fordi de folk, der skulle hakke jord løs, ikke rigtig gad bestille noget. Maskinmesteren jog dem straks ned fra maskinen, og de steg derfor op på tipvognene og kørte med op fra graven op på voldskråningen. De gik begge mod Islemark, Peter Knudsen Thuesen for at se, om der i hans tidligere logi lå et brev til ham, og Anders Persson Levin for at snakke med en kollega, der logerede hos madam Hald på Islemark.