Batteritogsmagasinet på Vestvolden.
af Tage Ejbøl, Rødovre Lokalhistoriske Forening.
Da man anlagde Vestvolden lagde man skinner, med normal sporvidde, langs den østlige side (Kbh´ssiden) af voldgaden fra gl. Køge Landevej til Husum station med tilslutning til Vestbanen og Frederikssundsbanen.
I første omgang var det for at kunne transportere byggematerialer ind på fæstningsterrænet, men desværre, brugte man nogle meget slidte skinner. Da byggeriet var færdigt optog man skinnerne fra Husum og ned til ca. ud for Fortvej.
I 1891 bestilte Krigsministeriet hos det franske firma "Forges et Chantiers de la Mediteranee" 6 haubitser monteret på jernbanevogne". De blev først leveret i 1893. Til opbevaring af disse 6 vogne ønskede artilleriet opført et bølgebliksskur et sted bag Volden, evt. mellem Roskildevej og Front VII (lidt syd for Rødovre Parkvej). 2. Ingeniør-direktion mente ikke dette var hensigtsmæssigt, da en del af voldgaden her var offentlig landevej og man havde kun adgang til arealer der ligger vest for voldgaden. Sporene ligger alle steder øst for voldgaden. Man mente, at krydsning af spor og vej ville kunne medføre kaotiske situationer, især i krigstid. Derfor udarbejdede man et forslag hvori bl.a. står:
"Magasinet er her beliggende på Front XIII - XIV tæt Syd for Barakkelejren, Øst for Voldgaden, hvorved alle Spor over denne undgaas. Magasinet har kun Indkørsel gennem den ene Gavl,saaledes at der i den anden Gavl, uden betydelig Bekostning, vil kunne indrettes et mindre Rum til Ammunition, Redskaber m.m. Uden for Bygningen er der dernæst Plads til et Rangerspor med passende Overgangs Kurver" ( Barakkelejren er Ejbylejren).
Placeringen blev man enige om og gik så videre med projektet.
Den 21. juni 1893 fremsender 2.Ingeniørdirektions 1. Bygningsdistrikt : "Special Overslag nr. 65 over Bekostningen ved Opførelsen af et Magasin til et Batteritog. I alt til Beløb 15000 Kr." -- bygges af Bindingsværk der beklædes med Bølgeblik --og afgiver Plads til seks Batterivogne og to almindelige aabne Godsvogne(P-Vogne) uden Bremsekupé, der rangeres paa to parallele Spor.
Beløbet fordeler sig med:
Magasinet: 7636,20
Spor-anlæg: 6975,00
Tilsyn og Honorar: 388,80
Det er vigtigt at de 2 godsvogne skal være åbne og uden bremsekupé, da det vil være meget dyrere med lukkede vogne , de kræver større højde. Dette er for dyrt, man kan kun bevillige 12.000. Så der udarbejdes "Special Overslag nr. 66" , på dette beløb, ---- hvilket er opnaaet ved at gjøre Magasinet 28' 6" kortere saa at det kun kan rumme seks Batterivogne paa et dobbelt Spor---- samt ved at udelade det særlige Rangeringsspor parallelt med Enceintesporet,---- (' er fod og " er tommer)
Grunden, magasinet ligger på, er en del af det gamle matr.nr. 8 af Hvissinge by, Glostrup sogn. Krigsministeriet opkøbte en del jord der, hvor volden skulle bygges. Meget var til overs da man var færdige med byggeriet. En del af det solgte man fra igen, og noget beholdt man. Netop jorden her, og der hvor Ejbylejren opførtes, var noget af det man beholdt. Tilsyneladende kun lige til skellinien syd for magasinet, nu stien fra Rødovre Parkvej.
De indvendige mål i bygningen skulle omsat til nutidige mål være: Længde 26,4 m. og bredde 8,76 m. Det skulle give et indvendigt areal på : 231,26 m2. Ikke noget helt lille Bølgebliksskur. Højden indvendig fra skinnens overkant op til tagbjælke er 9 fod = 2,83 m. Dette er så den bygning, der bliver opført.
Den 31/7 1893 skrives der kontrakt med Entreprenør V. Pedersen, men kun på godt det halve af beløbet, nemlig 6050 Kr. Vi har ikke fundet de i kontrakten nævnte arbejdsbeskrivelser, så vi ved ikke hvad det helt konkret er for arbejder han skal lave, men det er nok nærliggende at tro, at det er selve magasinet. Det står i overslaget til 6036,20 kr.. Så er selve sporarbejderne nok udført af Ingeniørtropperne, der fra ca. 1880 havde et Jernbanekompagni. Deres opgaver var: Bygning af provisoriske jernbaner,rangering, ødelæggelse af jernbaner og reparation af ødelagte jernbaner. Der blev anskaffet en del specielt materiel til at klare disse opgaver. Kompagniet brugte både stats- og privatbaner til uddannelse af personel. Så dette sporarbejde kan have været en god opgave at øve sig på.
Hver måned blev der under voldbyggeriet udfærdiget rapporter over, hvad der var blevet lavet. Vi har fundet en fra juli måned, hvor der står, at V. Pedersen har haft folk igang fra 18. - 31. juli. Lidt ejendommeligt, når kontrakten er underskrevet 31 juli.
Her er også en "Fortegnelse over Regninger der indsendes til udbetaling" fra august måned. Det er kun uddrag af en meget lang fortegnelse, men næsten nederst figurerer: "Magasinet for et Batteritog"
I Frankrig bestilte Krigsministeriet som nævnt i 1891 6 haubitser monteret på jernbanevogne, med normal sporvidde. Det franske firma:"Forges et Chantiers de la Mediteranee" fremsendte i april 1891 en kontrakt på de ønskede haubizer, tilpasset dansk 15 cm ammunition. De var konstrueret af firmaets ingeniør/ direktør Canet. Leveringstiden var sat til 8 måneder. I november 1891 sendte man en officer ned for at kontrollere færdiggørelsen, men det trak ud og i november 1892 blev han hjemkaldt. Først i maj 1893 var de færdige til afprøvning. De blev betegnet: "Model Canet 91, 15 cm. S. H. i Jernbaneaffutage" ( S = stål , H = haubits )
Affutage: Det underlag på hjul eller den søjle, hvori det egentlige kanonrør hviler og som muliggør, at dette kan rettes i højden eller siden, eventuelt transporteres ( køres - feltaffutage)
Haubits: Kanon, der i modsætning til fladbaneskytset, "kaster" sit projektil op i luften således at det går lodret ned i målet.
Batteri: Samling af 6-8 kanoner.
På billedet af soldaterne på Batteritoget kan man tydeligt se Batteritogsmagasinet i baggrunden. Det er det billede man altid ser, men det skyldes nok, at der tilsyneladende ikke rigtigt er fundet andre. Der er dog i hvert fald et mere af Batteritoget , men der står 10. Fæstningskompagni foran, så man næsten ikke kan se toget.
I engelske og tyske våbenhistoriske bøger er det danske køb af Batteritoget omtalt, men ikke helt korrekt. Det er vel stort set de samme vogne, men den danske betegnelse var: "model 91". At der står de er indkøbt til forsvar af kysten kan vel være korrekt nok, da de jo kunne køre næsten helt ud til Køge Bugt og man havde også udset sig placeringer oppe ved Taarbæk.
Da byggeriet nærmer sig sin afslutning,finder man ud af, at der skulle have været en inspektionsgrav, 5 fod dyb, så man kunne komme ned under vognene. Der bevilliges 300 kr. til denne grav. Der er desværre problemer, idet man ikke kan få pudset siderne færdig, da der bliver ved med at trænge vand ind. Det foreslås, at man venter til foråret, så er grundvandstanden måske sunket. Endeligt bliver man enige om at forsøge med en dybde på 3½ fod. Det ser ud til at være i orden, og den sag kan afsluttes.
Man har dog undladt at tage højde for at haubitserne skal kunne løftes af vognene. Det kan ikke lade sig gøre inde i magasinet, da bjælkerne ikke er dimensioneret til den ekstra vægt. Desuden er der heller ikke højt nok. Det ender vist med, at man i første omgang nøjes med en af artilleriets mobile trebenede kraner. Der findes tegninger af en udendørs kran, men om den nogensinde er blevet lavet, står hen i det uvisse. Som det ses af brevkopier, bliver byggeriet dog afsluttet - endog med en besparelse.
I november- december 1999 nedtager Rødovre Kommune i samarbejde med Projekt Vestvolden bygningen i Avedørelejren . Man opmagasinerer en stor del af materialerne, (desværre kasserede man bølgeblikket, det var måske heller ikke bedre værd) med henblik på en evt. senere genopførelse på det oprindelige fundament.
Billederne, der er taget af Projekt Vestvolden viser nedtagningen og aflæsningen ved Artillerimagasinet på Vestvolden. Da man manglede at nedtage det sidste, kom stormen den 3. december 1999 og den knækkede nogle af stolperne nede ved fodremmen.
Hvor meget de gamle materialer er værd skal der ses nærmere på. Der bliver nok mere tale om en rekonstruktion og ikke en genopførelse. Det er jo heller ikke sikkert, at fundamentet er noget værd. Det er altsammen 108 år gammelt og det er tvivlsomt om bygningen altid er blevet holdt ordentlig vedlige.
"Vestvolden pleje og anlægsplan 2000-2005": Den er udgivet af Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Københavns Amt, Københavns kommune , Rødovre Kommune , Brøndby Kommune og Hvidovre Kommune i 1999. Den indeholder mange forslag, planer og visioner, som borgmestrene fra de ovennævnte kommuner har skrevet under på. De underskrivende parter forpligter sig til at arbejde for at føre planens bestemmelser ud i livet og dermed fremme fredningens formål.
En sådan genopførelse / rekonstruktion vil være en bekostelig affære, men når nu vi er færdige med at granske i arkiverne, må vi til at undersøge, om der er muligheder for, at nogle fonde vil betale for denne bygningsrekonstruktion, som har historisk værdi. Den vil,som der står i plejeplanen, kunne anvendes til forskellige formål.
Efterlysning
Har de billeder, private skrifter eller andre ting der relaterer til Vestvolden/ Batteritogsmagasinet, så er Lokalhistorisk Forening og Samlingen meget interesseret i at låne det til kopiering.
Henvend dem venligst til:
Foreningen ved Tage Ejbøl 36 41 16 51eller Lokalhistorisk Samling 36 41 00 88.