Hvissinge Batteri var et ud af 10 permanente batterier der blev bygget samtidig med volden . Batteriet ligger i afsnit XII - XIII ca. 7oo alen nord for Roskildevej.
Batteriet består af 2 betonstøbte ammunitionsmagasiner og 8 briske til kanonerne.
I princippet er volden bygget som en lang, sammenhængende kæde af batterier. Skytset, der skulle beskyde fjenden med frontal beskydning før og under et angreb, skulle opstilles på hovedvolden i batterier på 4 eller 8 kanoner.
Der var i princippet indrettet et batteri på hvert af voldens afsnit, enten permanente eller forberedte. Batterierne var ikke permanent armeret med kanoner ( se Artillerimagasinet ), men skulle i tilfælde af krig bestykkes med 9, 12 og 15 cm kanoner.
Kanonerne er opdelt i grupper. To kanoner ad gangen står i en opstilling med en mindre travers imellem sig, bag et betonklædt brystværn. I brystværnet er der indstøbt ammunitionsnicher.
På jorden bag brystværnet støbte man en betonplade ( en brisk ) som kanonen blev opstillet på. I brisken indstøbte man en "bolt " til at fastholde rekylbremse og slæde.
De enkelte stillinger er adskilt af meget stærke og brede traverser. Under disse traverser befinder ammunitionsmagasinerne sig, et for hver 4 kanoner, tilgængelige fra voldgaden.
Ved hjælp af en trappe inden for de yderste ståldøre kan man bevæge sig ned i magasinet. Nede i forgangen bliver man mødt af en dobbelt jerndør og bag denne en tremmedør i træ.
Bag dette sæt dobbelt døre tråder man ind i opheisningsrummet, hvor der er adgang til de 2 krudtrum.
I det ene hjørne befinder sig en elevator der med håndkraft kan fører ammunitionen op til en niche, som i voldgangshøjde er anlagt i traversens bageste endeprofil.
Billederne er af et orginalt hejseværk i tindrehøj batteri
Elevatoren havede en total løfte vægt på 480 kg. ( Granaterne der lå i magasinet havde en vægt på mellem ca. 14 - 31 kg. )
Beskrivelse og billeder af resten af bygningen følger.