Løn

For at få et indblik i soldaterens hverdag omkring år 1900 er det lidt spændende at se på hvad mandskabet fik i løn og hvad dagligdagsting kostede. Den meniges løn var 85 øre ( I krigstid 1,10 kr. ) dagligt. Lønningen udbetales forud for 6 dage adgangen. Af de 85 øre blev der dagligt afdraget 65 øre som betaling for den kost soldaten fik.

"Værdien af leveret kost er ansat for

  • brød 10 øre
  • middasmad 35 øre
  • tørkost 20 øre

Afdraget er ens, hvad enten middagskosten leveres i tilberedt eller utilberedt stand."

Soldaten havde således 20 øre tilbage til sig selv til tobak, sæbe og andre fornødenheder dagligt.

Underofficere m. fl. ( musikere, kokke og håndværkere ) fik deres løn månedlig.

  • Værnepligtige korporaler 50 kr. måndeligt.
  • Faste sergenter 1020 kr. årligt.
  • Hornblæsere 840 kr. årligt.

Ved krig udbetales felttillæg svarende til halvdelen af lønnen. Til sammenligning modtog en fast ansat oberst 6800 kr. årligt og en general 10.000 kr. årligt.

For at se på hvad soldaten kunne få for sine 20 øre har vi fundet nogle priser på dagligdagsting omkring 1915.

  • Rugbrød 12-14 øre. kg.
  • Kartofler 4-6 øre. kg.
  • Røget flæsk 1,30-1,40 kr. kg.
  • Magarine 94-100 øre. kg.
  • Salt 4-5 øre. kg.
  • Puddersukker 26-30 øre. kg.
  • Te 2,30-2,80 kr. kg.
  • Kaffe 1,60-1,80 kr. kg.
  • Sødmælk 14-16 øre. l.
  • Hvidtøl 5-8 øre. l.