Voldgravens vegetation kan inddeles i 4 områder svarende til en søs bredzonevegetation.
Rørsump, der ofte findes som randbevoksning i større søer, er mest udbredt omkring dobbeltkaponiererne, f.eks. i Rødovre, hvor Dunhammer og Tagrør vokser nord og syd for kaponieren og Grenet Pindsvineknop og Sværtevæld ses foran kaponieren. Lodden Dueurt, der lever i kalkholdigt,næringsrigt vand vokser langs størstedelen af voldgravsbredderne. Desuden ses en række star-arter. For at hindre tilgroning af voldgraven med deraf følgende nedsat vandgennemstrømning og dårligt udsyn fra kaponiererne er det hensigten årligt at begrænse udbredelsen af rør-og sivbevoksninger.
Flydebladsplanter, hviler som navnet antyder på vandoverfladen vha deres store blade; bladene er glatte, ofte dækket af et vandskyende vokslag og har spalteåbninger, hvorigennem ilten kan trænge ned til dybereliggende plantedele. Planterne kan være forankrede til bunden som f.eks. gul åkande eller flyde frit som f.eks. andemad, der kan danne store grønne tæpper på stillestående vand.
Rankegrøden, hvor planterne er helt nedsænket i vandet, dog med blomster i eller over vandoverfladen. Vandpest er særligt hyppig, den spreder sig ved vegetativ formering, dvs at et afbrækket stykke stængel kan udvikle sig til en hel plante. Navnet kommer af plantens evne til at tilstoppe grøfter og kanaler. Rankegrøden udgør fødegrundlag for insektlarver,snegle,krebsdyr og fisk i voldgraven.
Bundgrøden består af alger og mosser, der er stedsegrønne, hvilket betyder at de producerer ilt hele året, også om vinteren når voldgraven kan være tilfrosset. Bundgrøden græsses bl.a. af snegle, vandbænkebidere, tanglopper og skaller, som igen tjener til føde for større fisk.