Ture og arrangementer
Rundvisning på "den historiske vold"
Rundvisninger på Rødovres del af Vestvolden til de renoverede betonbunkers og magasiner kan bestilles for ca. 10 - 30 deltagere ad gangen.
Rundvisningerne startes med en forevisning af det historiske diasshow i Artillerimagasinet.
Varighed ca. 2 timer, men kan reguleres efter ønske.
Henvendelse Tirsdag - Fredag . 9.00 -15.00.
Der er mulighed for køb af kaffe, the, kakao, hjemmebagt kage og sodavand i caféen i ovennævnte tidsrum, samt i forbindelse med arrangementer.
Diasshowet i Artillerimagasinet
Diasshowet om Vestvoldens historie vises året rundt i det genopbyggede Artillerimagasin (den røde træbygning), som ligger på Voldgaden for enden af Rødovre Parkvej.
Diasshowet kan ses i Artillerimagasinet på hverdagene Tirsdag til Fredag i tidsrummet 9.00 til 15.00. Udenfor disse tidsrum kan det ses efter forudgående aftale evt. i forbindelse med en rundvisning.
Plancheudstillingen i Fredskrudtmagasinet
Udstillingen om Vestvolden og tidsperioden hvori den blev opført kan ses i det restaurerede Fredskrudtmagasin ved Voldgaden for enden af Knud Anchers Vej.
Udstillingen er åben i perioden marts - oktober fra kl. 10.00 - 15.00 mandag til torsdag. Varierende åbningstider weekender og helligdage og kan åbnes efter nærmere aftale.
Kbhs Befæstningsdag, den sidste søndag i september
Hvert år bliver der, afviklet på Københavns nyere befæstning, en lang række arrangementer for at sætte fokus på de kulturelle, militære og naturmæssige værdier på anlæggene.
For nærmer oplysning, se www.befaestningen.dk
Billeder fra befæstningsdagen 28 sept. 2008