Lægesamtale og medicin i behandlingen

Når du begynder i alkoholbehandling, vil du altid blive tilbudt en lægesamtale. Her vil du få information om mulighederne for medicinsk behandling og behandlingsforløbet i Rådgivnings- og Behandlingscentret. Det er altid dit valg, om du ønsker medicinsk behandling og hvor længe behandlingsforløbet skal vare.

Når du accepterer behandling hos Rådgivnings- og Behandlingscentret og starter medicinsk behandling, følger vi de kliniske retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Dette overholdes ved hjælp af autoriserede fagpersoner.

Ifølge Sundhedsloven §141 er alkoholbehandling i Danmark gratis. Det koster dig derfor intet at starte behandling hos Rådgivnings- og Behandlingscentret.

Du finder vores kontakt oplysninger her.