I anledning af den nationale alkoholkampagne i uge 40 inviterer vi til en aften med skuespiller Allan Olsen.
Allan Olsen begyndte at drikke i sin tidlige ungdom, men som 33-årig gav han et ultimativt løfte til sig selv og sin familie: Han ville aldrig drikke mere. Det løfte har han holdt lige siden.
Kom og hør Allan Olsen fortælle om sine op- og nedture, og få hans bud på, hvordan man kan samle sig selv op og begynde på en frisk. Eller som hans figur Charly sagde, da han fik at vide, at han ikke kunne tomle på motorvejen: "Så tager jeg da bare en anden vej. Der er da veje nok!"
Dørene åbner kl. 18, hvor du kan møde vores behandlere og sundhedskonsulenter over en kop kaffe og høre mere om, hvad Rådgivnings- og Behandlingscenteret kan hjælpe med. Rådgivning og behandling hos os er gratis, og du kan være anonym.
Praktisk
Onsdag den 30. september kl. 18–21
Rådgivnings- og Behandlingscenteret, Else Sørensens Vej 1, stuen
Foredraget er gratis, men der er kun 50 pladser, så tilmelding er nødvendig.
Aftenen arrangeres af Rådgivnings- og Behandlingscenteret i samarbejde med Rødovre Sundhedscenter.