Velkommen til IslevbadetVelkommen til Islevbadet

Islevbadet, der i 2011 blev til et foreningsbad er beliggende i den nordlige del af Rødovre med Islev Skole som nabo. Det er bygget i 1972 og renoveret i 2004 og 2016. Islevbadet har et 25 m bassin med 6 baner, samt et motionsrum.

Islevbadet har fra efteråret 2006 fået indført brugerbestyrelse på 4 personer, som er sammensat af brugere af anlægget og personalet. Brugerbestyrelsen har en funktionsperiode som svarer til Kommunalbestyrelsens valgperiode, dog skal nyvalg til brugerbestyrelsen være sket inden 01.03 året efter.