Rødovrehallen blev bygget i 1975/76 og indviet 3. januar 1976. Hallen er med sit gulvareal på ca. 4.100 m² en af Danmarks største idrætshaller.
Rødovrehallen består af 4 haller samt lokaler til bordtennis, kampsport, vægtløftning, billard, motionsrum samt mødelokaler.
Der er en tilhørende udendørs fodboldbane og cindersbane.
Rødovrehallen fik i 1994 lavet ny gulvbelægning, som betød, at der ikke mere kunne afvikles indendørs atletik. I 2007 fik hallen nyt tag med nye kassetter; alt blev udskiftet. I 2008 fik hallen de længe ventede hæve/sænke-vægge mellem hallerne.
Rødovrehallen er en træningshal med ganske få tilskuerfaciliteter. Ud over de idrætslige aktiviteter er hallen velegnet til udstillinger, koncerter m.m.
Rødovrehallen har fra efteråret 2006 fået indført brugerbestyrelse på 10 personer, som er sammensat af de brugere, der er i hallen, og personalet. Brugerbestyrelsen har en funktionsperiode, som svarer til Kommunalbestyrelsens valgperiode, dog skal nyvalg til brugerbestyrelsen være sket inden 01.03 året efter.