Lever du med KOL? Så står vi klar til at hjælpe dig. Vi tilbyder et specialtilpasset forløb, hvor du lærer at tackle din sygdom. Forløbet kræver en henvisning fra din læge.
Målrettet træning og undervisning
Sammen går vi målrettet i gang med at forbedre dit helbred og din hverdag.
Du får:
- Personlig træning to gange om ugen
- Værktøjer til at håndtere åndenød
- Vejledning i den rette medicin og inhalation
- Viden om kostens betydning for KOL
- Mulighed for rygestop
Alt i dit tempo og efter dine behov
Alt foregår i dit tempo og efter dine behov. Vi deler erfaringer i trygge rammer og støtter hinanden på holdet. Målet er, at du opnår større livskvalitet og selvstændighed.
Udtalelse fra borger om vores forløb
"Det er jo helt fantastisk med 12 ugers forløb med både træning og undervisning. Jeg har virkelige fundet ud af og mærket – hvor vigtigt det er for mig, at bevæge mig, holde kroppen i gang og at spise de rigtige ting, fx viden om proteiner i kosten. Man vidste jo godt lidt inden, men nu er det virkelige blevet understreget.
Jeg har oplevet klar bedring både i forhold til min vejrtrækning men også i min styrke og jeg har også både slidgigt og kunstige hofter. Jeg kan mærke, når der er pause i min træning og derfor forsætter jeg både med stolegymnastik, træning og kor. Og jeg ved, at jeg altid kan henvende mig til KOL-koordinator Lone, hvis jeg har brug for viden eller vejledning".
Kontakt os
Det kræver en henvisning fra din læge for at tilmelde sig forløbet. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Forløbskoordinator, Lone på telefon 30 76 95 69 eller sende en SMS med teksten SUND til 8900089, så kontakter vi dig inden for 10 hverdage.