Du vil måske opleve, at du bliver indkaldt på en anden klinik end du plejer. Det gør du, fordi vi bruger alle vores tandklinikker mest og bedst muligt.
Hold derfor godt øje med adressen på din indkaldelse
Undersøgelser og forebyggende behandlinger foregår i videst muligt omfang på skoleklinikkerne, mens behandlinger foretages i Tandplejehuset.
Vi har klinikker på alle kommunens skoler (undtagen på Valhøj og Rødovre skole) samt i Tandplejehuset på Rødovrevej.
Vigtigt nyt fra tandplejen UDBUD i Tandplejen
I Rødovre Kommune varetages børne- og ungdomstandplejen som udgangspunkt på kommunens egne tandklinikker, som har specialiseret sig i forebyggende og behandlende tandpleje for børn og unge.
På grund af en aktuelt lang venteliste til undersøgelse og behandling har kommunen indgået aftaler med privatpraktiserende tandlæger, tandplejere og specialtandlæger i henhold til tandplejebekendtgørelsens § 3, stk. 1 og 2. Det betyder, at dele af tandplejetilbuddet midlertidigt varetages på private klinikker.
De privatpraktiserende behandlere indgår i samarbejde med kommunen og bidrager til at sikre børn og unges tandsundhed efter gældende faglige retningslinjer.
Tilbuddet om behandling på privat klinik omfatter børn og unge, der står på venteliste til undersøgelse, tandbehandling og tandreguleringsbehandling. Udvælgelsen sker på baggrund af en faglig vurdering, hvor der bl.a. tages hensyn til behandlingstype, alder og ventetid på vores venteliste.
De børn og unge, der tilbydes behandling på en privat klinik, kontaktes direkte via Digital Post med nærmere information om det videre forløb.
Det er en forudsætning for behandling på en privat klinik, at der udfyldes en samtykkeerklæring, så tandplejen kan udveksle relevante journaloplysninger og røntgenbilleder med den private klinik.
Eventuelle udgifter til transport til og fra den private klinik skal familien selv afholde.
Akut behandling hos privatpraktiserende tandlæge
Ved akut behandling hos privatpraktisrende tandlæge, skal tandlægen sende din regning elektronisk til
- Rødovre Tandpleje EAN NR. 5798009065995
Der betales ikke for akut behandling hos privatpraktiserende tandlæge foretaget på tidspunkter hvor tandplejen har åbent.
Tjek din digitale post og SMS
Vi er mere ude på skolernes tandklinikker og du kan derfor opleve, at du bliver indkaldt på tandklinikker, du ikke før er blevet indkaldt på. Du kan fx gå på Rødovre Skole og blive indkaldt til undersøgelse på Islev Skoles tandklinik.
De fleste af vores undersøgelser og forebyggende behandlinger vil blive lavet på skolernes tandklinikker mens bøjlebehandling og huller i tænderne vil blive lavet i Tandplejehuset på Rødovrevej.
Det er derfor meget vigtigt, at du kigger på din indkaldelse, så du møder op det rigtige sted.
Husk at melde af afbud i god tid, så en anden kan få glæde af din tid:
Vi er desværre rigtig hårdt ramt at udeblivelser og afbud i sidste øjeblik.
Det er vi meget kede af, fordi vi ligesom mange andre steder i sundhedsvæsenet oplever ventetid på behandlinger på 1-2 måneder og har lange ventelister på regelmæssige undersøgelser.
Vi ved godt du ind imellem sidder i kø længe i telefonen, det beklager vi, men vi gør alt, hvad vi kan for at ekspedere jer så hurtigt som muligt. Det hjælper os, hvis du har CPR nummer klar ved opringning, da vi altid skal bruge denne oplysning.
Vi har telefontid klokken 7:30-11:00 alle ugens dage på tlf 36377584.
Tandreguleringen har telefontid mandag, tirsdag, torsdag og fredag fra klokken 8:00-10:00 og onsdag fra klokken 10:00-12:00 på tlf 36377586
I tilfælde af akut behov for tandlæge uden for telefontid, kan du ringe på vores akutnummer 36377590 i øvrig åbningstid.
Bøjlebehandling
Vi har desværre en lang venteliste til tandreguleringen. Vi gør, hvad vi kan for at nedbringe denne. Vores bøjletandlæger vurderer alle patienter med behov for bøjlebehandling individuelt og derfor kan der godt være forskel på, hvor lang tid man venter.
Vi lover, at ingen er glemt, og at man nok skal få en indkaldelse, hvis man er blevet visiteret til behandling.
Kommunalbestyrelsen har givet en ekstrabevilling til tandreguleringen. For de penge har vi ansat 5 nye medarbejdere. Dermed bliver flere patienter sat i gang med deres bøjlebehandling, så ventelisten samt ventetiden bliver nedbagt. Netop dette, er grunden til, vi rykker mere ud på skolerne, som du kan læse i starten at opslaget her.
I er altid velkomne til at ringe til os på 36 37 75 84 eller kig på Rødovre Kommune: Tandplejen (rk.dk)
Med venlig hilsen
Tandplejen