Udstilling: 18 ideer til Rødovres fremtid

03/05-2017

Tirsdag den 9. maj kl. 15 åbner borgmester Erik Nielsen en udstilling på Rødovre Bibliotek , som viser tre grupper arkitektstuderendes oplæg til inspiration for tre bykvarterer i Rødovre Kommune: Milestedet, Valhøjskvarteret og Højnæsvej.

En gruppe studerende fra Arkitektskolen ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering har i efterårssemestret 2016 arbejdet med Rødovre Kommune.

I samarbejde med Rødovre Kommunes stadsarkitekt Bjarne Rieckmann er der udpeget tre kvarterer og de særlige udfordringer som gælder her. De studerende har selv defineret de konkrete rammer og har således kunne tænke helt frit og ’ud af boksen’. Selvom der altså ikke er tale om projekter som kommunen konkret har i støbeskeen, så har de studerende alligevel skulle forholde sig til Rødovre Kommunes arkitekturpolitik og klimapolitik.

Idéerne for de i alt 18 projekter spænder vidt. Der er alt fra nye iværksætterboliger, anlæg til cirkulær affaldsstrategi til jordløse bylandbrug og fællesskabsfaciliteter. Og mange flere idéer.

Alle kommunes borgere er velkomne til at komme og være med, når borgmester Erik Nielsen åbner udstillingen i den store sal på Rødovre Bibliotek tirsdag den 9. maj kl. 15. Herefter vi de studerende, der har lavet projekterne, være at finde foran hver deres planche, og det vil være muligt at få en dialog med dem om deres projekter.