Rødovre Kommune trækker ikke anbragte unge i lommepenge

14/09-2018

Det fremgår i dagspressen, at Rødovre Kommune er en af de 13 kommuner, der har trukket anbragte unge under 18 år i deres lommepenge for at sikre egenbetaling af anbringelsen. Det er ikke korrekt.

Ifølge serviceloven har kommunerne mulighed for at trække anbragte unge i deres lommepenge, men det er ikke en mulighed, som Rødovre Kommune gør brug af – af hensyn til de unge.

Det er Ankestyrelsens rapport om 'Kommunernes praksis for opkrævning af egenbetaling fra anbragte børn og unge under 18 år', der ligger til grund for presseomtalen. Rødovre Kommune er registreret forkert i rapporten. Kommunen har meddelt det til Ankestyrelsen og bedt om, at det bliver ændret i rapporten.

Cookies

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om vores cookiepolitik.

OK