Årsregnskab 2019

Hermed fremlægges Rødovre Kommunes årsregnskab for 2019.

Årsregnskab 2019

Regnskabet for 2019 omfatter et økonomisk regnskab, et grønt regnskab og et personalebarometer. Det dækker hele kommunens virke. Det samlede billede er, at Rødovre Kommune er inde i en meget positiv udvikling.

Der er mange borgere, der flytter hertil, og alene i løbet af 2019 er vi blevet 600 flere. Det er en stor vækst - også selvom, det er færre, end vi forventede, da kommunalbestyrelsen vedtog budgettet for 2019. 

Det påvirker kommunens økonomi utrolig meget, at vi bliver flere borgere. På den korte bane får vi flere udgifter, fordi vi skal levere service til flere borgere, og vi skal investere massivt i de fysiske rammer, så der er plads til alle i f.eks. daginstitutioner og skoler. Det påvirker med andre ord både den løbende drift og vores investeringer i anlæg.