Dødbold, tegneværksteder og mindfulness skal give bedre pauser og understøtte fællesskabet.

Når det ringer ud til frikvarter, glider nogle elever let ind i en leg, en fodboldkamp eller en venindegruppe. Andre er usikre på, hvad de skal lave og med hvem. På Hendriksholm Skole har man taget et nyt redskab i brug, der både skal gøre pauserne bedre og samtidig åbne op for nye venskaber. Redskabet hedder 'alternative pauser'.

"Idéen opstod egentlig, fordi vores skolegård ikke er så stor, så pauserne kan være overvældende for nogle af børnene. Vi dykkede derfor lidt ned i, hvordan vi kunne give dem et andet valg end at være i gården," fortæller lærer Dorte Liechti Frederiksen, der sammen med sin kollega Jessie Mørk Borelli og en håndfuld øvrige lærere står for at afvikle de alternative pauser.

I de alternative pauser kan eleverne for eksempel udfolde sig i tegneværkstedet, på boldbanen, på biblioteket, i brætspilscaféen eller slappe af under nogle tæpper i et mindfulnessrum.

"De børn, som har lidt svært ved de ustrukturerede rammer i et frikvarter, har det rigtig godt med at vide, hvor de skal gå hen, og hvilken voksen de kan møde. Samtidig giver det også den lærer, der er tilknyttet aktiviteten, en fornemmelse for, hvordan trivslen er, og om der er nogle elever, som står uden relationer, og som vi skal have fokus på at hjælpe," siger Dorte Liechti Frederiksen.

Alternative pauser til hele skolen

De alternative pauser blev startet op for indskolingseleverne i skoleåret 23/24. I efteråret gik skolen i gang med at få mellemtrinnet og udskolingseleverne med ombord. Indledningsvis blev eleverne spurgt om, hvilke aktiviteter de var glade for i skolegården, og hvad de savnede eller kunne tænke sig mere af. På baggrund af de input har der siden årsskiftet været oprettet alternative pauser for de ældre elever med blandt andet dødbold og hyggelæsning på biblioteket.

"Der har været rigtig stor tilslutning til aktiviteterne blandt indskolingsbørnene, så nu er vi spændte på, hvordan de ældre elever vil bruge de alternative pauser. Vores udskolingselever har en times spisefrikvarter, og flere af dem plejer at forlade skolen og gå hjem eller i Netto. Vi vil meget hellere have, at de bliver på skolen og laver noget sammen, så vi håber, at de alternative pauser kan være med til at samle eleverne omkring nogle aktiviteter her. Næste år afkorter vi også deres frikvarter med 15 minutter, så forhåbentlig giver det os endnu bedre mulighed for at arbejde med trivslen her på skolen," fortæller viceskoleleder Katja Kjærulf.

Håbet er også, at de alternative pauser kan knytte bånd mellem skolens almindelige klasser og de tre modtagerklasser, hvor eleverne er i gang med at lære dansk.

"I de mindre klasser har børnene relativt nemt ved at finde hinanden i legen, selvom de ikke kan tale sammen. I de ældre klasser går frikvartererne typisk med at hænge ud med sine venner og snakke. Hvis man ikke har et fælles sprog, kan det være svært, og så er det nemmere at mødes om en aktivitet som for eksempel bordtennis eller kortspil," siger Katja Kjærulf