En central opgave for pædagogerne i kommunens institutioner er at understøtte det gode kammeratskab. Få et indblik i, hvordan de voksne i Børnehuset Islemark i praksis arbejder med det.
Du må ikke være med. Det er kun os, der kan være på gyngen".
Sådan kan det ind i mellem lyde på legepladsen - også hos Børnehuset Islemark, selvom stedet har stort fokus på at skabe fællesskaber for alle. Netop det at lægge mærke til, om nogle børn bliver udelukket eller har svært ved at finde legerelationer, er en af de vigtige opgaver, som de to pædagoger Heidi Jensen og Fie Hansen i Børnehuset Islemark til dagligt tager sig af.
"Vi vurderer situationen fra gang til gang. Nogle gange kan det af forskellige grunde være ok at sige nej til, at andre må være med, og så hjælper vi det barn, der får et nej, med at finde nogle andre at lege med. Andre gange hjælper vi barnet ind i legen. Vi kender jo børnene godt og er opmærksomme på, om nogle altid siger nej til andre, eller om det samme barn ofte får et nej," forklarer Heidi Jensen og fortsætter:
"Det kan være enormt sårende at blive afvist og sætte sig som negative erfaringer, der gør det endnu sværere at spørge, om man må være med næste gang. Hvis det sker igen og igen, taler vi med børnene om det, og som regel sker der en ændring, så snart vi har øjnene på det," .