En central opgave for pædagogerne i kommunens institutioner er at understøtte det gode kammeratskab. Få et indblik i, hvordan de voksne i Børnehuset Islemark i praksis arbejder med det.

Du må ikke være med. Det er kun os, der kan være på gyngen".

Sådan kan det ind i mellem lyde på legepladsen - også hos Børnehuset Islemark, selvom stedet har stort fokus på at skabe fællesskaber for alle. Netop det at lægge mærke til, om nogle børn bliver udelukket eller har svært ved at finde legerelationer, er en af de vigtige opgaver, som de to pædagoger Heidi Jensen og Fie Hansen i Børnehuset Islemark til dagligt tager sig af.

"Vi vurderer situationen fra gang til gang. Nogle gange kan det af forskellige grunde være ok at sige nej til, at andre må være med, og så hjælper vi det barn, der får et nej, med at finde nogle andre at lege med. Andre gange hjælper vi barnet ind i legen. Vi kender jo børnene godt og er opmærksomme på, om nogle altid siger nej til andre, eller om det samme barn ofte får et nej," forklarer Heidi Jensen og fortsætter: 

"Det kan være enormt sårende at blive afvist og sætte sig som negative erfaringer, der gør det endnu sværere at spørge, om man må være med næste gang. Hvis det sker igen og igen, taler vi med børnene om det, og som regel sker der en ændring, så snart vi har øjnene på det," .

Voksne kan vise vej i legen

Børnehuset Islemark består af fire vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper fordelt i en trelænget bondegård og et sidehus. Børnehuset har forskellige aktiviteter, der er med til at styrke store og små fællesskaber på tværs af huset. For eksempel holder institutionen temauger, hvor både vuggestuebørn og børnehavebørn er med. En gang om ugen holder børnehaven også det, de kalder Fælles Fredag, hvor børnene selv kan bestemme, hvilken stue de vil være på og på den måde få øje på nye legerelationer. Når børnene finder hinanden på tværs af stuerne, laver pædagogerne løbende aftaler om, at børnene kan komme på legebesøg.

"Til hverdag trækker vi også små grupper børn væk fra stuerne og laver nogle aktiviteter med dem. Vi har 23 børn på en stue, så vi gør det dels for at få ro på, og dels som et redskab til at understøtte de børn, der har brug for at blive hjulpet i relationsdannelsen, " fortæller Fie Hansen og fortsætter:

"For eksempel har vi i øjeblikket et barn, der kommer og henter mig, når hun skal være med i en leg. Så tager jeg også en rolle i legen, og på den måde viser jeg hende, hvordan man kan agere i legen. I takt med at hun bliver mere tryg og sikker i sin relationsdannelse, kan jeg langsomt trække mig".

Forældre spiller vigtig rolle

Forældrenes åbenhed og tilgang betyder også meget for opbygningen af fællesskaber. 

"I vuggestue- og børnehavealderen er det i høj grad forældrene, som vælger legerelationer, og nogle forældre har en klar overbevisning om, at nogle børn passer bedre til deres barn. Hvis legeaftalerne lukker sig om sig selv, kan det have stor indflydelse på, hvad der sker her i institutionen. Nogle gange taler vi med forældrene om også at invitere nogle børn, deres barn ikke plejer at lege med. På den måde kan barnet få øjnene op for kvaliteter, det ikke havde opdaget hos de andre børn," fortæller Fie Hansen.

Hun appellerer også til forældre om at være opmærksomme på, hvordan man taler om andre børn derhjemme, fordi det kan smitte af på  omgangstonen i institutionerne. 

"I mange år har de ældste børnehavebørn haft legegrupper, hvor de fik mulighed for at besøge hinanden. Vi håber, at legegrupperne kommer op at køre igen, for vi har virkelig oplevet, at de har gavnet børnene," siger hun.