Eleverne på 7. årgang på Islev skole må gerne snakke sammen i timerne og tegne på bordene. De har nemlig fået indrettet såkaldte Læringsrum 2.0, hvor både indretningen og undervisningen er tilrettelagt på nye måder.

Klokken er lidt i ni fredag morgen, og eleverne fra 7.Y siver ind i klasselokalet og indtager det lille sofaarrangement i hjørnet. Matematiklærer Kim Gundersen siger godmorgen til hver enkelt elev og minder dem om, at de lige skal tjekke ind på humørbarometret. Barometret består af fire smileyer på gulvet: En meget glad, en semi-glad, en semi-ked og en ked-af-det-smiley. Med den ene fod markerer eleverne, hvordan deres morgenstemning er. Inden frokostpausen skal eleverne tjekke ind på humørbarometret igen, så der tegner sig et billede af, hvordan formiddagen i skolen har været. Smiley-ordningen er en del af det nye læringsrum. Principperne for et læringsrum omfatter nemlig både den fysiske indretning, måden at undervise på og trivslen, fortæller Carsten Mølbeck, der har udviklet konceptet i samarbejde med kollegaen Jeppe Almskou. 

"Den ene del af konceptet Læringsrum 2.0 går ud på at indrette klasselokalerne på en måde, så de rummer fleksible arbejdsmiljøer, hvor eleverne kan arbejde sammen uden at forstyrre hinanden. Den anden del handler om at tilrettelægge undervisningen på nye måder, hvor tavleundervisningen fylder mindre og gruppearbejdet fylder mere," forklarer han. 

Indtil videre er 14 klasser fordelt på Rødovres seks folkeskoler indrettet som læringsrum. På Islev Skole fik alle tre klasser på 7. årgang en make-over, inden eleverne startede op efter vinterferien. 7.Y er dog den klasse, der er mest forandret. Her er flere af skolebordene udskiftet med whiteboard-borde, der kan klappes op, så de bliver små minitavler. I et af hjørnerne står et stort møbel, som fungerer som en støjreduceret boks, som eleverne kan arbejde ved, hvis de vil have ro. Og så er der selvfølgelig sofahjørnet, som eleverne både bruger som hyggekrog og arbejdsplads.

7.Y starter fredagen med matematik, og efter en repetition af brøkregning stiller lærer Kim Gundersen eleverne en opgave, som de skal løse i små grupper. Ved et af whiteboard-bordene er Sumaya og Funda i gang med at udregne resultatet sammen med resten af bordgruppen. Begge piger er glade for den nye indretning og synes, at det er rigtig sjovt at kunne bruge bordene til at skrive på. Men en ligeså vigtig forskel er måden lærerne underviser på. 

"Før kunne vores lærer tale det meste af timen, så vi aldrig rigtig kom i gang med at lave noget. Nu er der 10-15 minutters intro, og så skal vi arbejde," fortæller Sumaya, der også synes, at det er blevet nemmere at få hjælp.

"Når vi arbejder i grupper, kan jeg først spørge de andre, om de kan finde ud af opgaven. Hvis ingen af os kan finde ud af det, kalder vi på Kim. Før kunne man måske vente på hjælp i 20 minutter, fordi der var 20 andre elever, der også skulle have hjælp. Pigerne er enige om, at klasselokalet føles større, fordi der ikke længere er borde og stole over det hele. Man kan bedre bevæge sig rundt og sidde forskellige steder i stedet for at hænge fast i sin plads hele dagen, forklarer de. Også lydniveauet har ændret sig, mener pigerne. "Nu er larmen er mere sådan en arbejdslarm, fordi vi snakker om opgaverne," siger Funda.

“Der er mindre larm nu. Eller larmen er mere sådan en arbejdslarm, fordi vi snakker mere om opgaverne”

På det punkt kræver undervisningen i læringsrummene en tilvænning for både eleverne og lærerne, fortæller klassens matematiklærer. "Fordelen ved et læringsrum er, at man kan arbejde fagligt på mange forskellige måder og være i gang flere steder i lokalet. Det betyder også, at vi som lærere skal stille nogle andre krav. Eleverne må gerne snakke sammen om opgaverne, så der behøver ikke at være knappenålsstille. Men ind i mellem skal de selvfølgelig øve sig på at skelne mellem, hvad der er faglig støj, og hvad er forstyrrende uro," siger Kim Gundersen, der oplever, at læringsrummene især understøtter elevernes selvstændighed og samarbejdsevner. For ham som lærer ligger der til gengæld en udfordring i at slippe noget af kontrollen. 

"For jeg har ikke i samme grad styr på den enkelte elev. Jeg har elevernes opmærksomhed, når vi sætter timerne i gang, og når vi stopper op og laver status. Men det meste af tiden er det dem, der er aktive. Nogle lærere har det måske bedst med den traditionelle tavleundervisning, men det er ikke sikkert, at vi opnår bedst læring på den måde," påpeger han. 

For Carsten og Jeppe er der ikke nogen tvivl om, at både trivslen og læringen har bedre vilkår under Læringsrum 2.0. 

"Vi kan se, at både trivslen og fagligheden stiger, og at fraværet falder i de klasser, der har fået indrettet de her læringsrum." fortæller de. Den positive udvikling gælder dog ikke kun børnene. 

"Og det er nok noget af det, Carsten og jeg er allermest glade for: At det, der startede som en tanke for nogle år siden, rent faktisk viser sig at gavne både eleverne og lærerne. Hvis lærerne trives, så smitter det jo også af på børnene," siger Jeppe Almskou.

Hvad er læringsrum 2.0?

Et Læringsrum 2.0 er et koncept, der er udviklet af lærer Carsten Mølbeck og inklusionsvejleder Jeppe Almskou. Begge er læringsrumskonsulenter og har i de senere år har været frikøbt af Rødovre Kommune tre dage om ugen til at implementere læringsrummene og hjælpe lærerne i gang. Konceptet bygger på de fire grundsten: Fysiske læringsmiljøer, trivsel, pædagogik og didaktik. Ud fra de fire grundsten indrettes klasseværelser, så de understøtter læring i nye rammer. Rummene indrettes med både nye og gamle møbler, og målet er, at det ikke skal dyrere end at indrette et almindeligt klasseværelse. Til konceptet hører også en materialebank med værktøjer til at arbejde systematisk med trivsel.