17 år efter at Vestvolden stod færdig, blev det besluttet at nedlægge den igen. Så kom 1. verdenskrig, og volden blev bemandet med soldater, der var klar til kamp.

I sidste nummer af Sammen om Rødovre kunne du læse om, hvordan 2000 voldbisser i løbet af fire år byggede Vestvolden primært ved hjælp af skovle og trillebøre. I 1892 var volden stort set færdig, og næste skridt var så at træne soldaterne i at bruge forsvarsværket.

I de efterfølgende år blev Vestvolden brugt i forbindelse med uddannelsen af fæstningsartillerister, som var det mandskab, der skulle betjene kanonerne. Soldaterne kom herud under øvelser og blev indkvarteret i Ejbylejren, som var en lejr med træbarakker, fortæller Martin Jespersen, der er historiker og museumsleder ved Oplevelsescenter Vestvolden.

Beslutter at nedlægge volden

Allerede i 1909 blev det så vedtaget at nedlægge landbefæstningen, som Vestvolden var en del af. På det tidspunkt var regeringsmagten skiftet fra partiet Højre til Venstre, som helt fra starten var imod opførelsen af fæstningsanlægget. 

”Det er bemærkelsesværdigt, at man beslutter at nedlægge et forsvarsværk blot 17 år efter, at det er bygget. Godt nok går den teknologiske udvikling meget stærkt i denne periode, men dels er der brugt virkelig mange penge på byggeriet. Dels er hæren kraftigt imod at skulle af med sin fæstning,” fortæller Martin Jespersen. 

Vestvolden blev heller ikke nedlagt øjeblikkeligt. I vedtagelsen hed det, at den skulle nedlægges senest i 1922. I 1914 brød 1. verdenskrig imidlertid ud, og overalt i Europa blev soldaterne indkaldt. Det gjaldt også i Danmark, hvor man oprettede en sikringsstyrke, der skulle forsvare landet.

Rødovre vokser en halv gang under 1. Verdenskrig

Den sikringsstyrke, der blev indkaldt ved udbruddet af 1. verdenskrig, talte godt 60.000 mand, da der var flest. Det var den største væbnede styrke, der havde været opstillet i danmarkshistorien. Soldater blev indkaldt til at bemande Vestvolden og resten af Københavns Befæstning, der endnu ikke var blevet nedlagt.

”Indkaldelsen af Sikringsstyrken medførte en kraftig befolkningstilvækst i Rødovre. Ved folketællingen i 1916 blev der talt 764 soldater inden for de nuværende kommunegrænser. For et landbysamfund med kun lidt over 1.000 indbyggere før verdenskrigen var det en kraftig forøgelse," fortæller museumslederen. 

De fleste af soldaterne blev indkvarteret i Ejbylejren, der blev udvidet med flere træbarakker og efterhånden også en teltlejr. 

"I den forbindelse var det fæstningsartilleristerne, der var heldige og fik lov til at bo i barakker. Dog ikke heldigere end at de lå 42 mand på hver belægningstue. Fodfolket var til gengæld indkvarteret i telte, også vinteren. 

Endelig var en række soldater indkvarteret privat i 'kantonnement', det vil sige hos civilbefolkningen på de lokale gårde,” fortæller Martin Jespersen.

Gør volden klar til krigen der aldrig kommer

I starten af 1. verdenskrig var soldaterne travlt beskæftiget med at gøre Vestvolden klar til kamp mod fjenden. 

”De gravede skyttegrave og trak pigtråd og støbte nye betonstillinger. I takt med at krigen trak ud, blev opgaverne efterhånden afløst af ventetid, og en del af soldaterne blev sendt hjem igen. Volden i Rødovre var bemandet under hele 1. verdenskrig, og soldaterne endte som bekendt med at sidde og vente på en krig, der aldrig kom. Men det var der jo sådan set ikke noget, der kunne vide før bagefter,” påpeger museumslederen.

Da krigen sluttede i 1918, blev resten af sikringsstyrken sendt hjem, og selvom krigen aldrig kom til Vestvolden, viste den med al tydelighed, at tiden var løbet fra fæstningsanlægget.

”Man erfarede for eksempel, at der var nogle stærke fæstningsanlæg i Belgien, som var blevet skudt fuldstændig i smadder under krigen. Kanonerne var blevet kraftigere og havde fået længere rækkevidde, end da man byggede fæstningsanlæg i slutningen af 1800-tallet. Desuden var flyvemaskinen blevet opfundet, og den kunne en landbefæstning ikke stille meget op imod,” siger Martin Jespersen. 

To år efter krigens afslutning, blev Vestvolden endeligt nedlagt som landbefæstning og skulle ikke længere bruges som forsvarsværk. Hvad der herefter skete med det gamle fæstningsanlæg, kan du læse i næste nummer af Sammen om Rødovre, som udkommer midten af juni.