Den 1. juli 2025 trådte en ny ældrelov i kraft. Den kommer til at påvirke ældreplejen i hele landet – også her i Rødovre, hvor vi allerede er i gang med lovende tiltag, der skal sætte borgeren endnu mere i centrum.

Den nye ældrelov handler om mere end paragraffer. Den handler om at give de medarbejdere, der er tæt på borgeren, bedre muligheder for at handle efter de mål ønsker og mål, borgeren har for sin hverdag. I hele landet arbejder kommunerne på at tilpasse arbejdsgange og strukturer, der skal understøtte den nye lov. Det gælder også her i Rødovre. 

"Vi har to år til at få gennemført de ændringer, som ældreloven indebærer. Det betyder, at vi kan indføre de nye ændringer i et tempo, hvor både vores medarbejdere og borgere kan følge med," siger chef for ældre- og omsorgsområdet Christine Vendel Jensen.

Rødovre har et forspring

Hjemmeplejen i Rødovre er dog godt med, for her er man allerede i fuld gang med at afprøve nye måder at organisere arbejdet på, som er i tråd med den reviderede lov. I et af hjemmeplejens teams har medarbejdere siden marts selv stået for at tilrettelægge ruter og besøg hos borgere. Tidligere stod tre centrale planlæggere for den opgave - ofte for et par uger ad gangen. Nu hvor medarbejderne selv justerer ruterne fra dag til dag, oplever de, at de kan være mere fleksible i forhold til borgernes egne rytmer. 

“Vi kender jo borgerne godt og ved for eksempel, hvem der er morgenfrisk, og hvem der har det bedst med at få besøg senere på dagen. Det kan vi lettere tage højde for nu,” fortæller Jan, som har været social- og sundhedshjælper i Rødovre Kommune i næsten 30 år. Efter de mange år kender han sit lokalområde ud og ind, og det giver også en anden fordel: 

"Vi ved jo, hvor de smarte ruter er, og det kan spare tid og give mere ro," påpeger han. 

Den tid, medarbejderne bruger på at planlægge ruterne, kan også hurtigt hentes hjem igen, pointerer Anzhela, der har været social- og sundhedshjælper i Rødovre i to år. 

"Før brugte vi jo tid på at komme med rettelser til planen, hvis den for eksempel ikke gav mening geografisk, eller hvis man ikke var sat på hos en borger, man var kontaktperson for og måske havde et forløb med," fortæller hun.

Væk med minuttyrani

Indtil den 1. juli blev borgere visiteret til bestemte ydelser, som var takseret til at vare et bestemt antal minutter. Ifølge den nye lov skal borgere og medarbejdere sammen finde ud af, hvad borgeren har brug for hjælp til ud fra en faglig vurdering og ud fra borgerens ønsker og mål. Samtidig får medarbejdere i højere grad mulighed for at tilrette hjælpen, så den passer til den enkelte borgers liv. Det vil også betyde, at hjælpen hurtigt og smidigt kan justeres, når der er brug for det. Den fleksibilitet i hjælpen har man også allerede så småt taget hul på ved at arbejde med dag-til-dag-planlægningen i teamet, fortæller Per, der også er en garvet social- og sundhedshjælper med 20 års erfaring i hjemmeplejen i Rødovre.

"Hvis borgeren for eksempel synes, at han eller hun har brug for lidt mere træning, kan jeg godt tillade mig at prioritere det, fordi jeg kender borgeren så godt og kan indhente nogle minutter på andre gøremål. Det er netop i den retning, den nye ældrelov skal bevæge ældreplejen hen. Vi skal væk fra kassetænkningen med at visitere efter enkeltydelser med 10 minutter her og 10 minutter der og i stedet se på, hvad borgere har brug for og tilrettelægge tiden efter det,"  forklarer han.

Samme medarbejdere hos borgerne

En af de vigtigste drivkræfter bag den nye dagtil-dag-planlægnings-model er ønsket om at styrke kontinuiteten, så det er de samme medarbejdere, der kommer hos borgerne. Det kan både skabe mere tryghed og bedre faglighed. 

“Hvis det er mig, der kommer både morgen og eftermiddag, kan jeg måske hurtigere opdage, hvis noget er anderledes,” forklarer Mona, der er nyuddannet social- og sundhedshjælper, men har arbejdet som ufaglært medarbejder i flere år.

Nu har vi også fået ansigter på

Sideløbende med selvplanlægningen afprøver teamet også et nyt tiltag i form af ugentlige møder, hvor der sidder repræsentanter fra alle faggrupper - det vil blandt andet sige social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, visitatorer, gruppeledere og sygeplejersker. Faggrupper, der er lokaliseret forskellige steder og derfor ikke møder hinanden i dagligdagen. 

"De fællesmøder giver en meget større og bedre forståelse af, hvilken hjælp vi hver især kan byde ind med over for borgerne," mener social- og sundhedsassistent Charlotte, der har 28 års erfaring fra hjemmeplejen i Rødovre.

"De tværfaglige møder er et rigtig godt redskab til for eksempel at få borgerne hurtigt i gang med rehabiliteringsforløb og få rettet deres ydelser hurtigt til. Før skrev eller ringede vi kun sammen med de andre faggrupper, men nu har vi også fået ansigter på, og det giver en anden måde at arbejde på," synes hun, og Per tilføjer:

"I stedet for, at hver faglighed har deres forløb kørende hos borgerne, planlægger vi sammen og tager også på fælles besøg hos borgerne. Det gør, at vi arbejder bedre og tættere sammen".

Det handler om at lytte til borgerne

Khaddouj har arbejdet i Rødovre Kommune i 13 år og er implementeringskoordinator på det projekt, hvor medarbejderne selv tilrettelægger deres ruter fra dag-til-dag. For hende giver den måde, man har valgt at gribe processen an på i Rødovre, rigtig god mening. "I projektet har vi arbejdet ud fra en såkaldt 'bottom up-model', hvor det er de medarbejdere, der er tættest på borgeren, der får mere at skulle have sagt. Det passer godt ind i den nye lovgivning, som jo handler om at lytte til, hvilke drømme og mål borgeren har og understøtte dem," siger hun og uddyber:

"Det kan for eksempel være, at en borger skal have massiv hjælp til bad, men meget gerne vil stå op eller selv vaske ansigt. Det kan også være, at borgeren ikke kan smøre sin frokost, men gerne vil hjælpe til med at tage ting ud af køleskabet. Altså bare helt basale ting, som både kan være med til at fastholde borgerens funktionsniveau og livskvalitet. Her kan det have stor betydning, at flere fagligheder arbejder sammen, hvis borgeren skal opnå sit mål."

Indtil nu har dag-til-dag-planlægningen og de tværfaglige møder været såkaldte prøvehandlinger, der afprøves over en periode og evalueres. Det er dog planen, at både dag-til-dagplanlægningen og tværfaglige møder skal udrulles til alle grupper i Rødovre Hjemmepleje inden årsskiftet.

Hvad betyder den nye ældrelov der får hjælp i dit hjem?

Hvis du får hjælp i dit hjem, vil du i fremtiden opleve nogle forandringer. Her kan du blive klogere på, hvad det betyder i praksis.

Du får mere at skulle have sagt 

Du vil være med til at bestemme, hvordan hjælpen skal foregå. Sammen med den medarbejder, der kommer i dit hjem, laver I en besøgsplan, hvor I taler om, hvad der er vigtigt for dig i din hverdag. Det kan være små eller store mål - som at kunne tage tøj på selv, komme udenfor eller være sammen med andre. Det betyder, at: 

- Du er med til at sætte retningen for den hjælp, du får.
- Du kan få indflydelse på, hvordan din hjælp tilrettelægges.
- Du lærer medarbejderen bedre at kende - og omvendt.

Hjælpen hænger bedre sammen 

Som borger får du tildelt et samlet forløb for pleje, omsorg og træning. Teamet består af flere faggrupper - som for eksempel social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker og terapeuter. De arbejder tæt sammen og finder de bedste løsninger med afsæt i en faglig vurdering af behov og dine ønsker og mål. Det betyder, at: 

- Du oplever, at hjælpen spiller bedre sammen og i højerere grad vil støtte op om det, der betyder noget for dig i hverdagen.
- Når dine behov ændrer sig, kan hjælpen hurtigt tilpasses.