I 1901 blev Rødovre en selvstændig sognekommune, og dermed startede rejsen frem mod det moderne Rødovre, vi kender i dag. Kom med på en overflyvning gennem byens udvikling de sidste 125 år.
Rødovre bliver selvstændig sognekommune
Da Rødovre i 1901 bliver en selvstændig sognekommune, bor der blot 716 indbyggere. Rødovre består primært af store gårde samt huse i den gamle landsby omkring Rødovre Kirke. En stor del af jorden er opdyrket med landbrugsafgrøder som korn, kål og kartofler. På gårdene bliver der også holdt køer og produceret mælk, som bliver opkøbt af mælkeforpagtere og solgt videre - både til lokale i Rødovre og til københavnerne.
Første villa udstykning i Rødovre
En af Rødovres store gårde, Anneksgården, frasælger jord til udstykning af boliger. Det første udstykningsområde bliver til villabyen 'Søtorp' ved Damussøen. Det sker dog ikke uden kamp fra de magtfulde bønder, der sidder i Sognerådet og ikke bryder sig om, at arbejderklassen fra København bosætter sig i Rødovre. Med forskellige midler forsøger Sognerådet derfor at forhindre byggeriet - for eksempel ved at stille vilde og urealististiske krav om kloakering og etablering af brede veje. Byggeforeningen ender med at opføre husene i 1903 på trods af de mange benspænd, og i dag står de fine gamle Søtorphuse stadig som charmerende vidnesbyrd på et stykke vigtig Rødovrehistorie. Efter Søtorp-byggeriet går der lang tid, før sognerådet godkender nye udstykninger. En af de næste bliver Hendriksholmsgårdens udstykninger, hvor Hendriksholms Grundejerforening blev grundlagt i 1920.
Fra landbrugsland til Gartneriland
Flere og flere af de store gårde sælger jordstykker fra, og gartnerierne vokser frem som en ny økonomisk motor. I 1906 er der 13 gartnerier, og i 1935 er der 50. De mange gartnerier kræver store mængder vand, så flere af gartnerierne etablerer deres egne brønde, vandtanke og pumpesystemer. Med de teknologiske fremskridt og især udbredelsen af drivhuse bliver det muligt at dyrke blomster og grøntsager i stor skala til det københavnske marked. På billedet til højre fra omkring 1925 ses Islebos gartneris eget vandpumpesystem. Man pumpede vand op i den store tank, så der kom tilstrækkeligt stort tryk i vandledningerne til, at vandet kunne spredes ud over afgrøderne.
Rødovre bliver bykommune og opfører et Rådhus
I 1952 ændrer Rødovre status fra landkommune til bykommune. Ved samme lejlighed bliver sognerådet omdøbt til kommunalbestyrelse, og daværende sognerådsformand Gustav Jensen går fra at være sognerådsformand til ar være borgmester. Fire år senere indvies Rødovre Rådhus, der er tegnet af den ombejlede arkitekt Arne Jacobsen, hvis arkitektoniske stil er moderne og stringent, men samtidig også imødekommende og i øjenhøjde med borgerne. En stil, der passer godt til Gustav Jensens visioner for udviklingen af en moderne, velfungerende by.
Befolkningseksplosion i Rødovre
Den mest markante befolkningsvækst i Rødovre sker i perioden 1943–1965, hvor indbyggertallet stiger fra cirka 13.000 til over 45.600. Mange familier vil væk fra små lejligheder i de københavnske brokvarterer og bo et sted, hvor der er lys og ren luft. For at kunne rumme den store tilstrømning bliver der bygget nye skoler og institutioner, asfalteret vejnet, nedlagt kloakker og andre tekniske forsyningsanlæg. Den store tilstrømning af borgere betyder, at der bliver behov for at lave en samlet plan for, hvordan byen skal udvikle sig. I 1945 vedtager Sognerådet en dispositionsplan, som tegner de store linjer for, hvor der skal være boliger, erhvervsområder, store gennemfartsveje og rekreative grønne områder.
Gartnerierne svinder ind
Efter 2. verdenskrig stiger jordpriserne kraftigt, og gartnerierne har svært ved at klare de høje ejendomsskatter. En stor del af jorden bliver efterhånden udstykket og opdelt i mindre parceller til villaer. Dermed slutter gartneriernes glansperiode i Rødovre. Historien om, hvad Rødovre kommer af, kan dog stadig anes i mange af kommunens vejnavne, der refererer til fortidens store gårde og gartnerier.
Rødovre får sit vandtårn
I 1927 får Rødovre endelig sit eget vandtårn efter årelange forhandlinger med Københavns Kommune om retten til at indvinde vand fra undergrunden. I samme omgang bliver vejen, der hidtil har heddet Grønnevej omdøbt til Tårnvej. Det fungerede som vandtårn frem til 1974. I 2015 købte kommunen vandtårnet af HOFOR, og i dag er det et meget afholdt vartegn for byen, som forskønnes med forskellig farvet belysning ved særlige lejligheder.
Højhuse skyder op
I 1950'erne skyder husene op i rasende fart. Man har nemlig udviklet en ny byggeteknik, elementbyggeriet i beton, som gør, at man kan bygge højt og hurtigt. Et eksempel på det er det almennyttige boligbyggeri Milestedet, der står færdigt i 1958. Milestedet er opkaldt efter bondegården af samme navn, der lå lige overfor milestenen på Roskildevej, og som markerede, at der var en mil ind til København. I dag går området mest under navnet Kærene efter områdets vejnavne, der hovedsageligt ender på -kær.
Børnenenes Rødovre
Visionen er at bygge en moderne by, hvor der er plads til at leve et godt og aktivt liv. Det indbefatter også gode rammer for børnene, som blandt andet får Vestbad i 1958, Ungdomsbyen i 1963 og flere byggelegepladser at boltre sig på. Den første er Rødovre Byggelegeplads, der bliver etableret i 1964.
Rødovre centrum åbner
Med åbningen af Rødovre Centrum får byen Nordeuropas største, overdækkede butikscenter. Centret bliver opført af gartner Aage Knudsen, som ejer arealet, det bygges på. Åbningen af centret var en kæmpe begivenhed, og selveste Dronning Ingrid aflagde også visit i det nyåbnede indkøbscenter. Rødovre Centrum husede ikke kun butikker. Her lå også Gyda Wengs Fødeklinik, hvor mange af Rødovres børn kom til verden. Billedet til højre er taget i 1966 fra vandtårnet på Tårnvej, og her ses både udsigten over Rødovre Centrum og de tilbageværende drivhuse i Aage Knudsens gartneri.
Fra vækst til stabil bykommune
Da Gustav Jensen træder tilbage som borgmester i 1970, er befolkningstallet på godt 45.000. Kommunen bliver erklæret for fuldt udbygget, og man koncentrerer sig nu om at modernisere boligområder og forbedre institutioner og forskellige serviceydelser. I 2010 starter et nyt byggeboom. Denne gang var det dog ikke på landlige udstykninger, for dem var der ikke flere af. Nye boliger skyder i stedet op i nogle af de nedlagte industrikvarterer, der var skudt frem i 1960'erne. Bedst kendt er nok Irmabyen, der bliver opført på den grund, hvor Irma havde sit hovedkvarter, og som i mange år var Rødovres største arbejdsplads. Også i den nordlige ende af rådhuset er det gamle industrikvarter blevet erstattet af det nye bykvarter, Gartnerbyen. Ligesom for 56 år siden er der nu sat en prop i udbygningen af Rødovre. Nu skal fokus være på at færdiggøre de igangværende projekter og binde byen endnu bedre sammen.