Borgerhus

Et nyt hus for hele Rødovre

På nordsiden af Rødovre Rådhus bliver en lang række af kommunens borgerrettede funktioner samlet i et nyt hus, som også kan bruges efter sædvanlig lukketid. 

Da Rødovre Rådhus blev indviet i 1956, boede der 27.240 borgere i Rødovre. Sidenhen er både indbyggertallet og den offentlige administration vokset, og kommunen har løbende løst pladsproblemet ved at lave forskellige knopskydninger, som gør, at forvaltninger og borgerrettede funktioner som for eksempel Rødovre Arbejdsmarkedscenter og Rødovre Sundhedscenter ligger spredt på forskellige matrikler. Om to år vil et nyopført borgerhus ved Gunnekær på nordsiden af det eksisterende rådhus imidlertid løse pladsproblemerne og samle alle de borgerrettede funktioner ét sted. Og det bliver en stor fordel for borgerne, forudser kommunens stadsarkitekt Jesper Pagh. 

”I det nye hus skal man som borger gå ind ad den samme dør, uanset om man skal i sundhedscenteret, borgerservice eller tale om en byggetilladelse. Der vil være ét sted, man skal henvende sig, og her vil man blive mødt af medarbejdere, der kan hjælpe én videre til det rigtige sted i huset," forklarer han. 

En anden fordel ved det nye hus er, at faciliteterne bliver mere moderne og bedre indrettet til nutidens krav til tilgængelighed og service.

Borgerhus indenfor
Åbent hus - også efter arbejdstid

Borgerhuset bliver ikke kun et sted, der skal bruges i forvaltningens åbningstid. 

”Nogle af de mødelokaler, som kommunens medarbejdere bruger i dagtimerne, skal foreningerne have mulighed for at booke til bestyrelsesmøder, generalforsamlinger, planlægning og andre aktiviteter,” fortæller Jesper Pagh.

Dermed får frivilligheden i Rødovre en hånd, samtidig med at konceptet 'kloge kommunale kvadratmeter' virkeliggøres - et koncept, der handler om at flere forskellige brugere skal benytte bygninger og lokaler hen over døgnet.

"I eftermiddags- og aftentimerne vil man også kunne benytte toiletterne og et mindre tekøkken," siger stadsarkitekten.

Træer foran bygning
Byggeriet finansieres af grundsalg

Borgerhuset bliver finansieret via frasalg af udvalgte kommunale grunde.

”Det smarte ved den økonomiske model er, at vi ikke skal tage penge op af kommunekassen. Vi betaler med de grunde, vi har solgt,” forklarer Jesper Pagh.

I helhedsplanen for Bykernen fra 2017 er det beskrevet, at der skal være grønne, rekreative arealer på store dele af det, der i dag er kommunens grunde. Den del af planen for området bliver realiseret nu.

”Der bliver blandt andet etableret en byhave på arealet, hvor Arbejdsmarkedscenteret og Sundhedscenteret ligger i dag. Desuden bliver der anlagt en grøn aktivitetsplads på en del af den grund, som Teknisk Forvaltning i dag bor på. Så nogle af de flisebelagte asfalterede områder omdanner vi til rekreative områder i den nye bydel Gartnerbyen, som er nabo til det kommende borgerhus,” fortæller Jesper Pagh.

Efter planen står Borgerhuset færdigt i efteråret 2028.