Vångaskibet - Heinesen, Møller og Brøgger

Kunstner: Hein Heinesen, Mogens Møller og Stig Brøgger
År: 1979
Placering: Ved Skovmoseskolen
Placering på kort
Opsat: 1979
Materiale: Granit
Ejer: Rødovre Kommune
Størrelse: H: 440cm B: 180 cm

På parkeringspladsen ved Skovmoseskolen rejser der sig en 4 meter høj sten, der mest om alt minder om en bautasten. Men den røde granitsten er ikke rejst af vores forfædre som et mindesmærke. Tværtimod stammer den fra nyere tid, 1979 for at være helt præcis, og er skabt i samarbejde mellem kunstnerne Hein Heinsen, Mogens Møller og Stig Brøgger.

De tre kunstnere, der alle har været ansat som professorer ved Kunstakademiet, grundlagde i 1974 ’Institut for Skalakunst’ og står bag flere udsmykningsarbejder rundt omkring i landet. Specielt var de interesseret i, hvordan kunst kan være med til at skærpe opfattelsen af det omkringliggende rum. Netop skulpturen ’Vångaskibet’ giver parkeringspladsen og indgangen til skolegården karakter og virker dragende på elever, forældre og lærere.

Oprindeligt er ’Vångaskibet’ skabt med en indvendig pumpe, så der kom vand ud fra toppen, hvorefter det løb ned over skulpturens rillemønster for til sidst at blive opsamlet i den fordybning, der udgør værkets fundament. Det er dog uvist hvorvidt vandpumpen stadigvæk fungerer. I fordybningen, hvor skulpturen er placeret, er der en sjov detalje i form af tre metalplader med kunstnernes respektive navne på. 

Hvorfor værket bærer titlen ’Vångaskibet’ vides ikke. Vånga er navnet på en lille by i østre Gotland, hvor man blandt andet finder et stort  antal af vikingetidens mindesten. Skulpturens lighed med en fortidig mindesten er måske et forsøg på at bygge bro mellem fortid og nutid.

Cookies

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om vores cookiepolitik.

OK