Ordet er dit

Velkommen til Rødovre Kommunes debatforum

Her kan du komme med din mening om lige netop det, der optager dig mest som borger i Rødovre. 

Alle indlæg i ’Ordet er dit’ udgør tilsammen en fri og åben debat om forholdene i Rødovre. Du har mulighed for at være med ved at skrive et indlæg med din mening, eller at kommentere andres indlæg. Debatforum er et frit og åbent tilgængeligt forum, som kan læses af alle besøgende på kommunens hjemmeside på internettet. For at undgå misbrug af vores debatforum forbeholder vi os ret til at slette indlæg med kommercielt indhold eller med links til kommercielle websites. 

Vi læser naturligvis alle indlæg og vi bestræber os på at svare på alle spørgsmål.

 

Der har desværre været udfordringer med de mange forsyningsledninger, der ligger i voldgaden. Der er nu fundet en teknisk løsning i forhold til Radius, som helt har fjernet deres ledning og Energinet, som nu har sænket deres ledning, så broen kan opføres. Hofor, som har en vandledning, ser nu ud til at have fundet en teknisk løsning, således at der er sikkerhed for forsyningen. Teknisk Forvaltning håber, at Hofor kan påbegynde deres arbejde med en flytning af deres ledning efter sommeren, hvorefter broarbejdet kan påbegyndes.

Oprettet af: Vej & Park den 08. jul 2019, kl. 14:22 Besvar

Renovering af Madumvej 21. jun 2019


Renoveringen af fortovene på Madumvej er nu gået igang hvilket er meget meget fint. Vi beboere på vejen er blevet bekendt med at selve vejen også får ny belægning. Det ville i den forbindelse være oplagt at se op for de tidligere utallige henvendelser fra beboere og grundejerforening til kommunen omkring problemer med alt for høj hastighed på vejen. Tilbage i 2009 rettede foreningen henvendelse til kommunen med diverse løsningsforslag og holdt også møder omkring mulighederne. Dette har hidtil ikke ført til noget konkret. Vejen er udlagt som stillevej men foranstaltningerne på vejen ser på ingen måde op for dette. Eksempelvis er kun halvdelen af de hastighedsdæmpende foranstaltninger fra kommunens projekt omkring anlæggelse af stillevejen fra 1982 anlagt hvilket betyder at de eksisterende foranstaltninger reelt ingen effekt har på hastigheden på vejen. Set i lyset af trafikplan 2016 samt hele agendaen i forhold til hastighedszoner på villavejene samt at vejen er en "skolevej" og samtidig tilkørselsvej for 3 institutioner, ville det være nærliggende at tænke nogle foranstaltninger ind i forbindelse med renoveringen af vejen som ikke nødvendigvis fordyrer processen i væsentlig grad, man kunne f.eks tænke i alternative løsninger bla. nogle af de forslag som tidligere,af grundejerforeningen, blev fremsendt til kommunen. Man kunne frygte at en fin ny asfalt, stik imod hensigten, ville blive en endnu mere attraktiv racerbane.
Med venlig hilsen
Henrik Hansen
Madumvej

Oprettet af: Henrik Hansen den 21. jun 2019, kl. 16:44
Besvar

Igen køreplaner ved stoppestederne? 18. jun 2019

I Herlev kommune påtænker kommunalbestyrelsen igen at få opsat de køreplaner med afgangstider, som Movia fjernede hen over hovedet på os. Har kommunalbestyrelsen i Rødovre et tilsvarende initiativ undervejs, så vi igen kan se hvornår busserne forventes at ankomme? Undlad venligst at henvise til sms-løsningen.

Oprettet af: Arne Jørgensen den 18. jun 2019, kl. 15:08
Besvar

fri fra skole 12. jun 2019

næste år 2020 er det 75 år siden Danmark blev befriet for nazisterne
det kunne børnene lære noget af så en ekstra fridag i anledningen var måske på plads den 4/5 maj alle burde have lys i vinduerne og børn og børnebørn skulle høre hvorfor

Oprettet af: carsten nielsen den 12. jun 2019, kl. 19:04
Besvar

Biler i kommunen 31. maj 2019

Er der nogle, som har erfaring med køb i Rødovre - eksempelvis brugtbils-forhandler m.v.?

Jeg står og skal bruge en bil, men den skal selvfølgelig være til at betale :) På for hånd tak for anbefalinger!

Oprettet af: Henrik den 31. maj 2019, kl. 10:37
Besvar

Dagligvarebutik ved Islev Torv 30. maj 2019

Lokalplan 135, der blev vedtaget af kommunalbestyrelsen tidligere på året, muliggjorde etableringen af en ny dagligvarebutik på hjørnet af Islevbrovej og Viemosevej ved Islev Torv. Der er ikke sket noget synligt på stedet siden da. Er det videre forløb med etableringen op til Salling Group eller skal Rødovre Kommune foretage sig yderligere forinden? Hvad er status?

Oprettet af: Arne Jørgensen den 30. maj 2019, kl. 15:50
Besvar

Boliger i Rødovre 27. maj 2019

Hej, kan man finde en oversigt over ledige boliger i Rødovre? Har kigget men kunne godt tænke mig at finde en så god oversigt som muligt :)

Oprettet af: Simon den 27. maj 2019, kl. 13:15
Besvar | Vis svar [2]

Pisse ierreterende hunde 23. maj 2019

Jeg ved, at jeg nu bevæger mig ind på hellig jord, nærmere mig blasfemi og lynchning. Hunde i DK er som hellige køer er i Indien, Urørlige!

Men, der er forbandede mange af dem, hvor folk er ejere, ikke, hvor der er lejere. De galper, de skider og de bider. Det er som om, at enhver husejer med respekt for sig selv skal have en hund, ja eller fem!

Kan vi ikke få nogen restriktioner, indføre hundekørekort, elller SKAT, ligesom på biler og huse.

Det er forbandet, at man bare skal æde andres hunde passion. Frimærker, cykler ja, alt andet der ikke GALPER TAK! Der er larm nok!

Oprettet af: Felix Jensen den 23. maj 2019, kl. 15:50
Besvar

kommunens renovations ordning. 22. maj 2019

I forbindelse med RøK. afhentning af haveaffald, har jeg i flere tilfælde kommet hjem, hvor de nye brune haveaffaldssække som bliver leveret til mig, er spredt ud over hele vejen og/eller i min indkørsel fordi renovationsfirmaet åbenbart ikke kan finde ud af sætte sækkene i klemme så de ikke flyver rund i kvarteret.
Når det sker i forbindelse med ferie eller lignende perioder hvor der ikke er nogen hjemme bliver det meget tydeligt for evt. indbrudstyve at her er der ikke nogen hjemme, her er der fri bane.
Det er ikke i orden at jeg skal betale for en affaldsordning til RøK. Og så skal jeg rende rundt efter arbejde og samle brune haveaffaldssække op.
Venlig hilsen
René Eriksen

Oprettet af: René Eriksen den 22. maj 2019, kl. 14:44
Besvar

Vild larm fra “fest” på Islev skole 17. maj 2019

Det er skønt og dejligt at det er mildt og dejligt vejr og det er så skønt at vi kan bruge Islev skoles faciliteter til at gøre sommeren lang og dejligt og kan lave bål og hygge om dagen.
Nu er foråret kommet og det betyder også at bålpladsen allerede er omdannet til gadefest. Voldsom og ekstrem larm og med ubehagelig adfærd med, holdes der nu gadefest så hele nabolaget holdes vågen og er voldsomt generet.
Politiet er ikke rigtig villige til at gøre noget og har sikkert rigeligt og de foregående år har henvendelser til jer været forgæves. Det er svært at forstå at flertallet her skal lægge under fordi de få skal have liv at benytte skolens faciliteter på den måde:
Det er vores hjem, liv og nattesøvn, altså livskvalitet, vi skal gå på kompromis med fordi ingen indtil videre har ville gære noget.
Hvad skal der til for at mange vil tage den nuværende “fri afbenyttelse”
op til overvejelse, så is der har valgt at bo her også kan være her?
Christina

Oprettet af: Christina den 17. maj 2019, kl. 03:10
Besvar

Indtast din besked:

* skal udfyldes
  

Indtast venligst det ord der er vist på billedet. Dette er for at beskytte imod misbrug.

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.