Velkommen til Rødovre Kommunes debatforum
Her kan du komme med din mening om lige netop det, der optager dig mest som borger i Rødovre.
Alle indlæg i ’Ordet er dit’ udgør tilsammen en fri og åben debat om forholdene i Rødovre. Du har mulighed for at være med ved at skrive et indlæg med din mening, eller at kommentere andres indlæg. Debatforum er et frit og åbent tilgængeligt forum, som kan læses af alle besøgende på kommunens hjemmeside på internettet. For at undgå misbrug af vores debatforum forbeholder vi os ret til at slette indlæg med kommercielt indhold eller med links til kommercielle websites.
Vi læser naturligvis alle indlæg og vi bestræber os på at svare på alle spørgsmål.
Hej jeg over vejer at få jordvarme i mit hus. Jeg har været ind og læse meget om det og der står bl.a at jeg skal have en godkendelse fra kommunen inden jeg kan etablere et anlæg, er det korrekt? Hvis ja, kan jeg så ansøge online eller er det i borgerservice det foregår?
Mvh
Eva Sørensen
Oprettet af: Eva Sørensen den 01. nov 2018, kl. 11:05
Besvar | Vis svar [3]
Kære Eva
Det er ofte leverandøren af anlægget, der sender ansøgningen på kundens vegne ledsaget af en fuldmagt. Så måske kan du få din leverandør til at gøre det for dig. Ansøgningen kan sendes via systemet Byg & Miljø.
www.bygogmiljoe.dk
Med venlig hilsen,
Lars Kyhnau Hansen
Miljømedarbejder
Oprettet af: Lars Kyhnau Hansen den 01. nov 2018, kl. 13:21
Besvar
Tusind tak for svar. Det kigger jeg nærmere på, og hører om min leverandør ikke kan stå for det.
Mvh
Eva Sørensen
Oprettet af: Eva Sørensen den 01. nov 2018, kl. 14:36
Besvar
Hej Eva
Jeg vil også anbefale dig at besøge Borger.dk.
Held og lykke med jordvarmen.
Oprettet af: Lasse den 18. dec 2018, kl. 12:37
Besvar
Kegle 22. okt 2018
Hejsa.
Jeg vil blot orientere jer om, at der står en kegle fra jeres vejarbejde, hvor I har asfalteret sidestykker mellem fortov og vej. Den står mellem nr. 91 og 93. Om det er fra i år eller sidste år, kan jeg ikke huske. Den har stået der længe og jeg har bare ikke fået taget mig sammen til at skrive til jer før.
God dag
Mvh. Ayoe Bech Bøgevig - Engbovej 93.
Oprettet af: Ayoe Bech Bøgevig den 22. okt 2018, kl. 11:24
Besvar | Vis svar [1]
Kære Ayoe
Tak for orienteringen. Den er givet videre til relevant afdeling.
Vh.
Maja, Stab for Politik og Kommunikation
Oprettet af: Stab for Politik og Kommunikation den 31. okt 2018, kl. 08:20
Besvar
Ifm Gefion groups projekt ved Rødovre Stationscenter står afskærmning med plankeværk og betonklodser så langt ude på Damhus Boulevard at gående går ude på vejbanen. Der burde opsættes et skilt med fodgængere henvises til modsatte fortorv da der opstår problemer når billister skal over "stille bombet" før fodgængerovergangen i østlig retning eller at afskærmingen rykkes indad så der bliver plads til fodgængere.
Oprettet af: Chris Falke Daimo den 01. okt 2018, kl. 11:42
Besvar | Vis svar [1]
Langs Rødovre Stationsvej skal fodgængere bruge fortovet i nordsiden. Her skal de bruge fodgængerfelterne til at krydse vejen. Det er de almindelig færdselsregler for fodgængere. De fodgængere som færdes ude på kørebanen gør det imod færdselsregler og for egen risiko.
Det er ikke noget nyt, da fodgængerne altid kun måtte færdes på fortovet i nordsiden af vejen, da der aldrig har været et fortov i sydsiden af vejen, men kun en mur som adskilte Rødovre Stationscenter fra vejen på strækningen mellem de to fodgængerfelter. Plankværket er derfor ikke et nyt forhold med hensyn hvor fodgængerne skal færdes langs Rødovre Stationsvej.
Vi henviser ikke til at bruge fortovet på nordsiden, da der aldrig har været et fortov i sydsiden. Henvisninger til fortovet i den anden side benyttes kun, hvor et eksistrende fortov spærres og fodgængerne derfor skal henvises til, hvor det så er tiltænkt, at de skal færdes mens fortovet er spærret.
Oprettet af: Vej- og Trafikafdelingen den 02. okt 2018, kl. 08:30
Besvar
Jeg har idag forsøgt at finde en p-plads ved rådhuset, for at benytte biblioteket. Det var helt umuligt. Alle pladser var besat. Det er ikke første gang, jeg må køre igen, fordi alle pladser er optaget.
Vil det ikke være muligt, at lave nogle tidsbegrænsede p-pladser specielt til besøgende på biblioteket? Jeg ved godt, at der er nogle få stykker af denne slags, men det er slet ikke nok, da de jo bliver brugt af besøgende til både rådhus og bibliotek. Jeg ved godt, der arbejder mange mennesker disse to steder, men det er ikke i orden, at der ikke er nogle pladser til os andre.
Med håb om, at der vil blive gjort noget ved dette problem, sendes de venligste hilsner.
Kirsten Schmidt
Oprettet af: Kirsten Schmidt den 11. sep 2018, kl. 13:37
Besvar | Vis svar [2]
Hej Kirsten. Tak for din henvendelse. Der er 14 p-pladser med 2 timers tidsbegrænsning i dagtimerne omkring Rådhuspladsen. Som du skriver, er der mange arbejdspladser i området, som betyder at ansatte og gæster med længerevarende ærinder også skal kunne parkere i området. Vi finder derfor, at der er en fornuftig balance mellem korttids- og langtidsparkeringspladser i området.
Oprettet af: Vej- og trafikafdelingen den 14. sep 2018, kl. 12:45
Besvar
Hej Kirsten,
Jeg er helt enig med dig. Jeg har flere gange oplevet at der slet ikke var nok parkeringspladser. Jeg kommer jævnligt på biblioteket for at finde inspiration og viden omkring gaver, da dette er en del af mit erhverv.
Jeg synes idéen omkring tidsbegrænsede parkeringspladser vil være fordelagtigt, dog ikke kortere end et par timer.
Oprettet af: Marie den 29. dec 2018, kl. 13:26
Besvar
Vejen er hullet og er sunket i forhold til kloaker og overkørsler. Der samler sig store mængder vand ved kloaker og "kantsten". Flere beboeres biler skraber på, når de benytter overkørslerne.
Oprettet af: Jacob den 08. aug 2018, kl. 13:10
Besvar | Vis svar [1]
Tak for dit indlæg.
Vejen skal forventeligt renoveres på et tidspunkt, men det er ikke noget, der er aktuelle planer om.
Med venlig hilsen Vej- og Trafikafdelingen
Oprettet af: Vej- og Trafikafdelingen den 13. aug 2018, kl. 15:54
Besvar
Jeg mener de anførte åbningstider ikke er korrekte og vil forslå at de jævnligt kontrolleres og opdateres på RK.dk
Oprettet af: vitus nielsen den 30. jul 2018, kl. 16:18
Besvar | Vis svar [2]
Tak for din henvendelse. Vi sørger for hurtigst muligt at opdatere hjemmesiden.
Oprettet af: Dorthe Rudolph den 02. aug 2018, kl. 10:25
Besvar
Hej datastue, jeg vil gerne vide om I åbner for datastuen. Hvis nej og kan jeg få at vide når I åbner igen en skønne dag.
Jeg har nogle VHS som skal overspilles til VHS.Gzclb
Og mht. Hjælp fra en professionel data til hjemmebesøg. Jeg har købt en ny Imac som har brug for en installation med min printer. Jeg plejer at bruge Ebbe Hansen fra PC værkstedet til løse nogle af problemerne, som min pc havde.
Oprettet af: Ketty M Pedersen den 30. apr 2020, kl. 21:33
Besvar
Til Teknisk Forvaltning
Ser til min glæde at man vil rense gadeeriste på de større veje. Håber det omfatter den del af Valhøjs Alle, der er beliggende i villakvarteret. Ristende er stoppede med risiko for oversvømmelse så bred rensningen ud til efter behov.
vh Kristian Rasch Gam, Valhøs Allé 34
Oprettet af: Kristian den 17. jul 2018, kl. 10:47
Besvar | Vis svar [1]
Kære Kristian
Tak for din henvendelse.
Vi har indgået aftale med Hennings Kloakrens A/S. De skal udføre sugning af vejbrønde på veje og stier. De starter i uge 31 og kører herefter efter en ruteplan og tidsplan, som dækker kommunen.
Vh.
Vej- og Trafikafdelingen
Oprettet af: Vej- og Trafikafdelingen den 25. jul 2018, kl. 09:21
Besvar
Jeg er harm fordi jeg som borger i RK betaler til at flere ansatte i gartnerafdelingen har holdt fri med fuld løn i 8-10 dage pga. varmen. Planter og græs gror ikke så meget. Derfor har en stor del af de ansatte i gartnerafdelingen været hjemme med fuld løn. Jeg vil mene, at der må være andre opgaver som kan løses, så mine skattepenge ikke går til at man i gartnerafdelingen går hjemme med fuld løn i mange dage. Hvem har godkendt dette ?
Oprettet af: John Mogensen den 17. jul 2018, kl. 09:04
Besvar | Vis svar [2]
Kære John Mogensen,
Der er ingen ansatte i gartnerafdelingen, der har holdt fri med løn pga. varmen.
Fortsat god sommer.
Mvh
Rasmus Thye Lynghøj,
Chefkonsulent, Stab for Politik og Kommunikation
Oprettet af: Rasmus Thye Lynghøj den 17. jul 2018, kl. 13:52
Besvar
Godt at få dette fastsat, Rasmus.
Jeg havde ikke set dit svar i første omgang, og var ved at foreslå en aircon eller blot en luftkøler (måske en fra Elgiganten / Silvan / Bauhaus) så folk kunne komme tilbage på arbejde... Men, heldigvis lå landet ikke, om det blev fremlagt af John.
Dog må man jo sige, at der er noget om, at planter og græs ikke kan gro under disse forhold. Bevares, jeg er da ellevild med det gode vejr, men det skaber også lidt problemer...
Nå, om ikke andet, så skal du have tak for svaret Rasmus! :-)
Oprettet af: Lars den 23. jul 2018, kl. 00:23
Besvar
Min mand og jeg var til indvielsen af det nye Damhustorv...fin begivenhed.
Selve Torves udformning kan der være mange meninger om.
Springvandet er fint, dog blæste det meget den dag og jeg vil mene, at der burde være plantet lidt træer, buske mm således, at der kunne komme lidt læ på Torvet.
I dag kom jeg med bus 6A til KBH og da jeg passerede Damhustorvet, både ud og også hjem, var det første og eneste man så Helges Pølsevogn, der ikke er noget kønt syn.
Syntes det er fint, at der er en pølsevogn, MEN den tager fuldstændig opmærksomheden fra den man egentligt skulle se...springvandet mm....Kunne man ikke opsætte en slags væg....gerne ????????træer/ buske bag pølsevognen og også gerne på siderne....noget der kunne gemme den lidt og samtidig give læ på torvet. Der mangler noget beplantning.
- hvad med de flotte ????????planteopstillinger, der ellers står flere steder ved kommunegrænserne?....Venlig hilsen Susanne Bruun
Oprettet af: Susanne Bruun den 06. jul 2018, kl. 14:26
Besvar | Vis svar [1]
Kære Susanne
Mange tak for din henvendelse. I forbindelse med anlæggelse af Damhustorvet har vi plantet en del træer. De er placeret i enderne af torvet, så midten af pladsen er friholdt for faste genstande. Træerne er samtidig placeret hvor der er plads i jorden til et ordentligt plantebed, så træerne får så gode forhold som muligt. Den meget tørre sommer har dog givet træerne en svær start og de er derfor ikke så fyldige endnu. Når træerne i løbet at de næste par år har etableret sig, vil de give en mere fyldigt effekt på torvet.
Med venlig hilsen
Vej- og trafikafdelingen.
Oprettet af: Katinka Agger den 09. jul 2018, kl. 10:19
Besvar
jeg var indlagt på Herlev hospital i april en dag kom der en gruppe mennesker og de ville at jeg skulle overføres til genoptrænings centret på jeg spurgte om omkostninger ved det svar var 116kr pr.dag men der kom en person fra kommunen hun sagde at det ville kommunen tage sig af det lyder godt tænkte jeg
god kommune men her forleden fik jeg pension og så der manglede noget jeg fandt en besked på borger.dk at der var trukket 3995 for maj måned for ophold på genoptræningscentret det viser at den person fra kommunen ikke havde talt sandt dejligt en fed måned 3995 + husleje + apotek =11500 så kan i selv regne ud hvad der er tilbage af folkepensionen
Oprettet af: carsten nielsen den 04. jul 2018, kl. 09:19
Besvar | Vis svar [1]
Kære Carsten Nielsen
Tak for din henvendelse vedrørende den information om betaling for ophold på de midlertidige døgnpladser, du har fået.
Jeg beklager at du i den information, du har modtaget, burde have været orienteret om, at beløbet ville blive modregnet i din pensionsudbetaling.
Med venlig hilsen
Allan Pedersen
Ældrechef
Oprettet af: Allan Pedersen, Ældrechef den 06. jul 2018, kl. 14:27
Besvar