Ordet er dit

Velkommen til Rødovre Kommunes debatforum

Her kan du komme med din mening om lige netop det, der optager dig mest som borger i Rødovre. 

Alle indlæg i ’Ordet er dit’ udgør tilsammen en fri og åben debat om forholdene i Rødovre. Du har mulighed for at være med ved at skrive et indlæg med din mening, eller at kommentere andres indlæg. Debatforum er et frit og åbent tilgængeligt forum, som kan læses af alle besøgende på kommunens hjemmeside på internettet. For at undgå misbrug af vores debatforum forbeholder vi os ret til at slette indlæg med kommercielt indhold eller med links til kommercielle websites. 

Vi læser naturligvis alle indlæg og vi bestræber os på at svare på alle spørgsmål.

 

Lægeskift ikke muligt uden dankort 03. nov 2015

Jeg har ikke et dankort men et Nordea Pay kort. Altså kan jeg ikke skifte læge. Det er ikke i orden!

Oprettet af: Mia den 03. nov 2015, kl. 11:10
Besvar | Vis svar [1]

Forslag til Lokalplan 124 (Damhusparken, Damhuskroen og Damhustorvet) 24. aug 2015

Vedr. Forslag til lokalplan 124 - Rødovre Kommune - Damhusparken Damhuskroen Damhustorvet

Vi støtter de synspunkter, som er fremført af Vanløse Lokaludvalg og gengivet i Lokalavisen Vanløse, 20. august 2015 ftp-lokalavisen-vanlose.dk/arkiv/1308/ .
Vores indvendinger mod nævnte forslag til lokalplan 124 drejer sig især om højden af det planlagte byggeri, som vi finder bør være maksimalt 3 etager for at harmonere med den øvrige bebyggelse ved Damhussøen, samt den planlagte brede udbygning over Harrestrup Å og ud over Damhussøen, som vi finder vil være til skade for den naturoplevelse, man har, når man færdes ved søen.

Venlig hilsen

Vibeke Sonne & Vagn Andersen
Birkagervej 6
2720 Vanløse

Oprettet af: Vagn Andersen den 24. aug 2015, kl. 16:11
Besvar | Vis svar [1]

Medarbejder ude af kontrol 28. jul 2015

Den kommunale medarbejder, sagsbehandler der stoppede sygedagpengene til en Borger, da vedkommende Borger ikke ville tage i mod El. Chok- skal omgående sættes på plads, eller fritstilles- mage til vanvittig beslutning, og magtmisbrug skal man lede længe efter. Denne sag stopper ikke her------------- Vi finder frem til vedkommende, og vil verbalt konfronterer denne person.

Oprettet af: Henrik Bentzen den 28. jul 2015, kl. 09:13
Besvar | Vis svar [1]

Rødovre Kommunes Vagtselskab 27. jun 2015

Hej - har netop søgt på hjemmesiden efter telefonnummeret til vagtselskabet, ja har også forsøgt at google det, men 0 hits. Er det virkelig tilsigtet at man ikke kan kontakte selskabet, hvis man har oplevet eller set noget, som de måske bør tage sig af? Venlig hilsen Steen

Oprettet af: Steen Christiansen den 27. jun 2015, kl. 18:26
Besvar | Vis svar [1]

Problemer med høj musik fra Islev Skole 24. jun 2015

Nu er der sket præcis det, vi frygtede, da vi hørte om jeres planer om at der skulle være fri adgang til Islev Skoles arealer. En gruppe unge har fundet ud af, at det er et godt sted at holde fest, og har "underholdt" os alle i området med ekstremt høj musik hver aften i den seneste uge. Vi er efterhånden dødtrætte af at høre på en dundrende bas lyd i timevis hver eneste aften. I fredags forsøgte vi at ringe til politiet, men de havde (som sædvanligt) for travlt til at rykke ud. Og egentligt mener jeg heller ikke, dette problem er deres ansvar.
Det er Rødovre Kommune, der har opfordret til, at man bruger arealerne uden for skoletiden. Nu vil jeg så gerne vide, hvad I vil gøre for at sikre, at det foregår på en måde, så beboerne i området kan holde ud at være i deres egne hjem?

Oprettet af: Hanne Andersen den 24. jun 2015, kl. 22:49
Besvar | Vis svar [1]

Fodgængerfelt på Brandholms alle. 13. jun 2015

Jeg er forundret over, at der ikke i det mindste er et fodgængerfelt til børnene, der skal krydse Brandholms alle for at komme over på Valhøj skole. Nu, efter skoledistrikterne er ændret, kommer der mange børn ned af Brandholms alle lidt i otte hver morgen. Vejen er meget trafikeret på det tidspunkt, cykelstien er kun delvist markeret, og der parkerer stadig mange bliver på vejen, trods forbud, så børnene kører i slalom ud og ind mellem kommunens pinde og parkerede biler. Jeg synes det mindste man kan gøre, er at etablere et fodgængerfelt over vejen til skolens indkørsel. Så kan skolen evt. Selv sørge for skolepatrulje. Det ville være en rimelig simpel løsning på problemet. Skolepatruljens synlighed ville sikkert også gøre det mindre attraktivt at parkere lige ud for skolen. Det har i hvert fald virket i de perioder hvor forældre har stillet sig ud i gule veste.

Oprettet af: Harriet Langholm den 13. jun 2015, kl. 22:27
Besvar | Vis svar [1]

Fyldte cykelstativer 12. jun 2015

Jeg har min daglige cykeltur til Damhustorvet og prøver dér - forgæves - at sætte cyklen i cykelstativ. der er 14 pladser udenfor Roskildevej 252 (udenfor Aldi), som nu alle er optaget af forglemte/stjålne? cykler, der efterhånden har stået der i årevis - flere af dem i alle de 10 år, jeg har boet i Rødovre. Det er på høje tid at få ryddet op og fjernet de cykler, der ikke længere er i brug - flere af dem er lænket så fast til stativerne, at de ikke bare kan flyttes. De overfyldte cykelstativer er også et problem på resten af Damhustorvet, som også er fyldt op af gamle ubrugte cykler - jeg håber, der snart bliver sørget for en ordentlig oprydning.
Vh Lisbeth Næblerød

Oprettet af: Lisbeth Næblerød den 12. jun 2015, kl. 10:15
Besvar | Vis svar [1]

Svineri på petanqe banerne 27. maj 2015

Jeg har i adskillige år benyttet petanque banerne på Jyllingevej en gang om ugen fra april til oktober.
I alle år har det været et sørgeligt syn når vi kom. Svineri og vandalisme. Vi antager alle, at det er nogle utilpassede unge lømler, der "hygger" sig om aftenen og efterlader resultatet til brugerne af banerne.
Hvor længe vil Kommunen finde sig i dette? Gør de noget aktivt for at forhindre bøllerne i at ødelægge området?
Det må være ret enkelt og billigt at sætte et kamera op i en af de lysmaster der står der, og få syn for sagen!

Oprettet af: Vitus Nielsen den 27. maj 2015, kl. 17:16
Besvar | Vis svar [1]

Have affalds pose 28. apr 2015

Hej jeg bor i Slotsherrensvej 297
Idag blev hentet mine have affalds pose (ca 6)
Men problemet var at de nye pose blev sat i vejkanten , så kom en bilist og tog disse med.jeg kunne ikke nå at stoppe eller sagt noget til ham. Jeg var ind i huset og tilfældigvis så han tog den i bilen.
I en anden gang jeg så alle naboer og mine nye have pose sprædt i alle retninger pga. Stærk Blæsevejr.
Hvad kan jeg eller I gøre i disse situationer?
På forhånd tak
Hilsen Miguel Lopez

Oprettet af: Miguel lopez den 28. apr 2015, kl. 17:26
Besvar | Vis svar [1]

Firefox virker ikke på Rk.dk 28. apr 2015

Hej, er I klar over at browseren Firefox ikke kan bruges på Rk.dk for tiden ?
Sikker forbindelse mislykkedes

Der opstod en fejl under forbindelsen til www.rk.dk. SSL modtog en attest med en forkert Message Authentication Code. (Fejlkode: ssl_error_bad_mac_read)

Siden kunne ikke vises, da autenticiteten af de modtagne data ikke kunne bekræftes.
Kontakt ejeren af webstedet om problemet.

Oprettet af: Richard den 28. apr 2015, kl. 11:08
Besvar | Vis svar [1]

Indtast din besked:

* skal udfyldes
  

Indtast venligst det ord der er vist på billedet. Dette er for at beskytte imod misbrug.

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.