Ordet er dit

Velkommen til Rødovre Kommunes debatforum

Her kan du komme med din mening om lige netop det, der optager dig mest som borger i Rødovre. 

Alle indlæg i ’Ordet er dit’ udgør tilsammen en fri og åben debat om forholdene i Rødovre. Du har mulighed for at være med ved at skrive et indlæg med din mening, eller at kommentere andres indlæg. Debatforum er et frit og åbent tilgængeligt forum, som kan læses af alle besøgende på kommunens hjemmeside på internettet. For at undgå misbrug af vores debatforum forbeholder vi os ret til at slette indlæg med kommercielt indhold eller med links til kommercielle websites. 

Vi læser naturligvis alle indlæg og vi bestræber os på at svare på alle spørgsmål.

 

Fyldte cykelstativer 12. jun 2015

Jeg har min daglige cykeltur til Damhustorvet og prøver dér - forgæves - at sætte cyklen i cykelstativ. der er 14 pladser udenfor Roskildevej 252 (udenfor Aldi), som nu alle er optaget af forglemte/stjålne? cykler, der efterhånden har stået der i årevis - flere af dem i alle de 10 år, jeg har boet i Rødovre. Det er på høje tid at få ryddet op og fjernet de cykler, der ikke længere er i brug - flere af dem er lænket så fast til stativerne, at de ikke bare kan flyttes. De overfyldte cykelstativer er også et problem på resten af Damhustorvet, som også er fyldt op af gamle ubrugte cykler - jeg håber, der snart bliver sørget for en ordentlig oprydning.
Vh Lisbeth Næblerød

Oprettet af: Lisbeth Næblerød den 12. jun 2015, kl. 10:15
Besvar | Vis svar [1]

Svineri på petanqe banerne 27. maj 2015

Jeg har i adskillige år benyttet petanque banerne på Jyllingevej en gang om ugen fra april til oktober.
I alle år har det været et sørgeligt syn når vi kom. Svineri og vandalisme. Vi antager alle, at det er nogle utilpassede unge lømler, der "hygger" sig om aftenen og efterlader resultatet til brugerne af banerne.
Hvor længe vil Kommunen finde sig i dette? Gør de noget aktivt for at forhindre bøllerne i at ødelægge området?
Det må være ret enkelt og billigt at sætte et kamera op i en af de lysmaster der står der, og få syn for sagen!

Oprettet af: Vitus Nielsen den 27. maj 2015, kl. 17:16
Besvar | Vis svar [1]

Have affalds pose 28. apr 2015

Hej jeg bor i Slotsherrensvej 297
Idag blev hentet mine have affalds pose (ca 6)
Men problemet var at de nye pose blev sat i vejkanten , så kom en bilist og tog disse med.jeg kunne ikke nå at stoppe eller sagt noget til ham. Jeg var ind i huset og tilfældigvis så han tog den i bilen.
I en anden gang jeg så alle naboer og mine nye have pose sprædt i alle retninger pga. Stærk Blæsevejr.
Hvad kan jeg eller I gøre i disse situationer?
På forhånd tak
Hilsen Miguel Lopez

Oprettet af: Miguel lopez den 28. apr 2015, kl. 17:26
Besvar | Vis svar [1]

Firefox virker ikke på Rk.dk 28. apr 2015

Hej, er I klar over at browseren Firefox ikke kan bruges på Rk.dk for tiden ?
Sikker forbindelse mislykkedes

Der opstod en fejl under forbindelsen til www.rk.dk. SSL modtog en attest med en forkert Message Authentication Code. (Fejlkode: ssl_error_bad_mac_read)

Siden kunne ikke vises, da autenticiteten af de modtagne data ikke kunne bekræftes.
Kontakt ejeren af webstedet om problemet.

Oprettet af: Richard den 28. apr 2015, kl. 11:08
Besvar | Vis svar [1]

kontanthjælp 22. apr 2015

har barns konto i banken indflydelse på kontanthjælpsmodtagers kontanthjælp??

Oprettet af: Nina den 22. apr 2015, kl. 19:26
Besvar | Vis svar [8]

Lokalplan 127 - Dispensationer i område C - Bevaringsværdigt område 18. mar 2015

Jeg skrev den 10 juni sidste år et indlæg om samme emne. I forhold til den gang er intet sket - tværtimod. På ejendommen Chr. Dal 59 er der nu endnu flere forhold, der strider imod lokalplanens bestemmelser.
Når man betænker den lange tid der er gået kan det jo kun skyldes, at kommunen har givet dispensation for reglerne.
Som husejer på vejen kan det jo skabe en vis glæde, da der vel heri ligger at kommunen ikke tager planens krav så alvorligt og det må jo også gælde for alle os andre, nå vi har et behov for ikke at følge planens ordlyd.
Kommunens medarbejdere har erklæret område C for bevaringsværdigt, på basis af et spinkelt særpræg ved husene omkring vinduernes type, størrelse og placering i såvel facade som tag. Forhold som man nu øjensynligt fuldkommen blæser på. Men hvad der forekommer mere alvorligt er det kæmpe store areal på ovennævnte grund, der befæstes, hvilket ved monster regn vil belaste såvel naboernes grunde som det fælles vejsystem.

Oprettet af: Vitus Nielsen den 18. mar 2015, kl. 19:50
Besvar | Vis svar [1]

Glasskår på vejene - glasindsamling 13. mar 2015

Det bliver mere og mere risikabelt at cykle på vejene i Rødovre når der har været glasindsamling.
Når beholderne tømmes sker det meget ofte at der bagefter ligger en dynge smadret glas på vejen, som kun bliver fjernet, hvis fornuftige borgere fejer op efter indsamlingsbilen.
Er det med forvaltningens velsignelse at indsamlingsbilerne ikke fejer op efter sig når den slags uheld sker? For det er vel uheld? og ikke et forkert designet system I benytter?

Oprettet af: Vitus Nielsen den 13. mar 2015, kl. 14:31
Besvar | Vis svar [5]

VISA ELECTRON/DANKORT 10. mar 2015

JEG HAR SKREVET DET FØR OG GØR DET IGEN!!!! DET KAN SIMPELTHEN IKKE PASSE AT EN KOMMUNE FRAVÆLGER AT MODTAGE VISA ELECTRON!!
JEG ER PÅ KONTANTHJÆLP OG KAN DERFOR IKKE FÅ ET DANKORT I BANKEN… JEG SIDDER ATTER ENGANG OG SKAL BETALE NOGET HOS JER OVER NETTET! ET LÆGESKIFT! JEG KAN IKKE BETALE DA I IKKE MODTAGER VISA ELECTRON!!!
DET ER BARE AAALT FOR DÅRLIG SERVICE….

Oprettet af: Henrik Pedersen den 10. mar 2015, kl. 07:43
Besvar | Vis svar [2]

Vi drukner i hundelort og affald 04. mar 2015

Vi drukner i hundelorte her i islev/husum området. Der er så meget lort på fortove og stier at man nærmest ikke kan færdes her - jeg kunne snilt tælle 500 lorte på den 1,5 km der er på gåturen til min datters børnehave og det er vel at mærke på en enkel vejside. Vi er tilflyttere fra Københavns kommune og håbede på at børnene kunne færdes frit, men det er på ingen måde muligt med alt det hundelort. Hver dag må man nedværdige sig selv til at fjerne lort fra barnevogne, støvler mm.
Er det ikke muligt at i kunne sætte flere skraldespande og skilte op, evt overveje et gratis pose system som på Frederiksberg?
Derudover flyder vores område omkring Brunevang og Harrestrup å med affald, tæpper, cykler mm. Det pynter virkelog ik i den kønne natur der ellers er.
Jeg håber at i vil tage denne mail seriøst og gøre noget ved affaldsproblemerne. Mvh anne mikkelsen

Oprettet af: Anne mikkelsen den 04. mar 2015, kl. 11:49
Besvar | Vis svar [4]

Damhusparken 09. feb 2015

Stor ros til bebyggelsesplan Damhusparken.(Grøning arkitekter) Smuk og attraktiv udformning som
falder godt ind i miljøet der med sin variation vil klæde området og samtidig gøre det tiltrækkende både at bo og opholde sig i området ;en ren vindersag for Rødovre!
Desværre mangler en god løsning for Damhus torvet .Der mangler simpelthen en
fast forbindelse til Damhusparken i form af en tunnel.Dette kunne evt. gøres ved
at hæve Roskildevej 1-2 m på kortere strækning Dette ville give en lysere og bredere tunnel som ikke skal graves så dyb =Større sammenhæng med torvet,
som derved også ville få glæde af små boder med div. udsalg!
Håber det kan inspirere ? Med venlig hilsen Vagn Mattsson.

Oprettet af: Vagn Mattsson den 09. feb 2015, kl. 14:01
Besvar | Vis svar [1]

Indtast din besked:

* skal udfyldes
  

Indtast venligst det ord der er vist på billedet. Dette er for at beskytte imod misbrug.

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.