Ordet er dit

Velkommen til Rødovre Kommunes debatforum

Her kan du komme med din mening om lige netop det, der optager dig mest som borger i Rødovre. 

Alle indlæg i ’Ordet er dit’ udgør tilsammen en fri og åben debat om forholdene i Rødovre. Du har mulighed for at være med ved at skrive et indlæg med din mening, eller at kommentere andres indlæg. Debatforum er et frit og åbent tilgængeligt forum, som kan læses af alle besøgende på kommunens hjemmeside på internettet. For at undgå misbrug af vores debatforum forbeholder vi os ret til at slette indlæg med kommercielt indhold eller med links til kommercielle websites. 

Vi læser naturligvis alle indlæg og vi bestræber os på at svare på alle spørgsmål.

 

Hegnssynsafgørelse af enevældigt skretariat 07. dec 2017

Man bliver forbavset, når man efter 84 dage (!) får den endelige hegnssynsafgørelse, og den er stikmodsat det, man fik at vide, den ville være ved afslutningen af hegnssynsforretningen.
Vi rykkede flere gange undervejs, men fik INTET respons. Naboen var mere heldig. Hans søn fik et 1 time langt møde med sekretæren. I flg. mødenotatet skete følgende - hvordan skal det gøres - her kan du se nogle tilsvarende sager - hvor lang tid får vi. Hvad mon der skete i resten af den time?
Sekretæren skiftede mening. I afgørelsen refereres vores angivelse af bredde fra placering i jorden på vores side. Så kommer en forklaring om, at vi klipper for langt ind, og dette giver jordskred fra naboens halve meters niveauændring i skel. Endelig kommer en anbefaling til hækkens bredde. Denne anbefaling svarer præcist til, hvad vi gør.
Alle repræsentanter fra kommunen, der var til stede ved hegnssynsforretningen har skrevet dette inkonsistente dokument under.
Rødovre Kommune er i sandhed trådt ind i den post-faktuelle tidsalder.

Oprettet af: Suzanne Ekelund den 07. dec 2017, kl. 21:48
Besvar | Vis svar [1]

Kommunens responstid 26. nov 2017

Hvor ofte sker det, at borgere må henvende sig til ombudsmanden, fordi Rødovre kommune ignorerer deres henvendelser?

Oprettet af: Suzanne Ekelund den 26. nov 2017, kl. 18:49
Besvar | Vis svar [2]

Ny asfalt på Torbistvej 07. nov 2017

Vi er beboere på Torbistvej vil gerne få repareret vores vej, og får lagt en ny asfalt.
Vi har problemer med vores vej, for når det regner, så står vandet i vejkanterne, og så samles der
forskelligt affald, og det lugter af kloakken. Mange steder er vejen så lav, at bilen rammer den med
bunden.
Og med alle de børn der er kommet på vejen, ville en ny asfalt gøre at de kunne rulle på
rulleskøjter og bruge vejen til fællesskab.

På vegne af beboere på Torbistvej

Galina Mikkelsen

Oprettet af: Galina Mikkelsen den 07. nov 2017, kl. 09:30
Besvar | Vis svar [1]

Køreplan for fejemaskine 01. nov 2017

Det kunne være rart at vide hvornår fejemaskinen kommer, så man kan flytte sin bil fra gaden.
Findes der en køreplan?

Oprettet af: Anne Petersen den 01. nov 2017, kl. 11:59
Besvar | Vis svar [1]

Manglende hegn ved kanal på Viemosevej ml. nr.48 og 50 01. nov 2017

Der mangler afskærmning på ca en halv meter. Børn og hunde kan nemt gå igennem og falde ned i kanalen, som oven i købet har stejle sider.

Oprettet af: Anne Petersen den 01. nov 2017, kl. 11:57
Besvar | Vis svar [1]

Manglende afhentning af haveaffald 28. sep 2017

Det er faktisk lidt trættende at slæbe poser med haveaffald og grenbundter (uden plast snor) ud til vejen, og så undlader kommunens entreprenør at medtage det. Det er snart sket mange gange. Det er jo ret utroligt! hvis man gider og se sig tilbage kan man jo på lang afstand se at man har glemt noget! Men bilen har måske ikke baggear??

Oprettet af: Vitus Nielsen den 28. sep 2017, kl. 14:02
Besvar | Vis svar [7]

Trafik på Frøslevvej 15. sep 2017

Tak for "bumpene" på Hendriksholm Boulevard. De er virkelig effektive, det er umuligt at køre stærkt og dermed en stor gevinst for skoleeleverne.
Må vi bede om nogle tilsvarende på Frøslevvej? Vi har nemlig fået en stor del af den gennemkørende trafik, som før strøg igennem Boulevarden, og vi har jo et l-a-n-g-t stykke, hvor man kan speede op, før man når "chikanerne" ved den tværgående Skodborgvej. -Og det gør man i stor stil.
Det gode initiativ, der er truffet med at nedsætte hastighedsgrænserne til 40 km/t vil næppe være tilstrækkeligt på Frøslevvej med den beliggenhed og det lange lige forløb fra Damhus Boulevard til Skodborgvej
Med venlig hilsen Susanne

Oprettet af: Susanne Løvgard den 15. sep 2017, kl. 18:28
Besvar | Vis svar [3]

Bro over Jyllingevej ved Volden 13. sep 2017

Hej nu kan jeg se at der er kommet 3 nye broer i Rødovre.
Hvordan går det med genetableringen af broen over Jyllingevej ved Volden,
da der hver dag er mange farlige situationer med cyklister og kondiløbere på tværs af Jyllingevej. Med venlig hilsen John

Oprettet af: John Larsen den 13. sep 2017, kl. 08:24
Besvar | Vis svar [5]

Defekte brusere på Valhøj Skole 13. sep 2017

Hej jeg går til senior gymnastik mandag og onsdag på Valhøj Skole.
Efter gymnastik vil vi gerne i bad, men dette er meget svært da der kun er 2 brusere der fungerer nogenlunde ud af 5 .Og vi er 14-18 mænd der gerne vil bade.Vi snakker også om at det er svært at få de unde mennesker til at bade, når foreholdene i badet er så ringe som tilfældet. Vi håber at dette kan blive bragt i orden så vi kan gå glad i bad. Med venlig hilsen John

Oprettet af: John Larsen den 13. sep 2017, kl. 08:16
Besvar | Vis svar [1]

Affaldslarm 12. sep 2017

I morges kl. 4:49 blev min familie og jeg vækket af en renovationsvogn, der kom for at hente papir- og plastaffald.

Dermed har vi den tvivlsomme fornøjelse at blive vækket to gange i denne uge på et alt for tidligt tidspunkt. På fredag gentager det sig nemlig, når der hentes dagrenovation. Som en ekstra feature er der nu også blevet sat blinklys på renovationsvognene, så hele huset ligner en diskofest, når renovationsvognen holder udenfor.

Vi kan læse i Rødovre Kommunes Husholdningsregulativ, at almindelig dagrenovation samt plast og papir må afhentes fra kl. 5. Det er i forvejen alt for tidligt i forhold til den støj, det frembringer. Og hos os sker afhentningen endda endnu tidligere. Vi har kigget i husholdningsregulativer for kommunerne Hvidovre, Glostrup, Albertslund, Ishøj m.fl., hvor starttidspunktet for afhentning af dagrenovation er tidligst kl. 6, hvilket må siges at være mere gennemtænkt.

Det er os fuldstændig ubegribeligt, hvorfor Rødovre Kommune har valgt denne praksis. Vi kan ikke komme på en anden forklaring, end at det må være for at chikanere borgerne, for nogen saglig grund er der ikke.

Men vi vover alligevel spørgsmålet: hvorfor?

Vi bliver vækket på dette ukristelige tidspunkt, hvilket betyder trætte og uoplagte børn og voksne, der skal have en hverdag til at fungere.

Man fristes til at spørge, om renovationsarbejderne ikke også skal have nattillæg for at arbejde på ydertidspunkter? Hvis det er tilfældet gør det jo kun situationen endnu mere absurd.

Løsningen er i øvrigt oplagt: gør ligesom andre kommuner og afhent affaldet i dagtimerne. Hvor svært kan det være?

Oprettet af: Christian Stokholm den 12. sep 2017, kl. 21:23
Besvar | Vis svar [7]

Indtast din besked:

* skal udfyldes
  

Indtast venligst det ord der er vist på billedet. Dette er for at beskytte imod misbrug.

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.