Ordet er dit

Velkommen til Rødovre Kommunes debatforum

Her kan du komme med din mening om lige netop det, der optager dig mest som borger i Rødovre. 

Alle indlæg i ’Ordet er dit’ udgør tilsammen en fri og åben debat om forholdene i Rødovre. Du har mulighed for at være med ved at skrive et indlæg med din mening, eller at kommentere andres indlæg. Debatforum er et frit og åbent tilgængeligt forum, som kan læses af alle besøgende på kommunens hjemmeside på internettet. For at undgå misbrug af vores debatforum forbeholder vi os ret til at slette indlæg med kommercielt indhold eller med links til kommercielle websites. 

Vi læser naturligvis alle indlæg og vi bestræber os på at svare på alle spørgsmål.

 

Affaldfsbeholdere køres ikke altid på plads 16. maj 2018

Jeg oplever ofte at affaldsbeholdere ikke køres på plads efter tømning. Ikke fordi jeg har noget imod at gøre det selv, men fordi det i tilfælde af at man er bortrejst, kan friste en potientiel indbrudstyv, hvis der står en beholder der i 2-3 uger.

Oprettet af: John Norup den 16. maj 2018, kl. 10:39
Besvar

Kære John.

Hvis du har en skel-ordning (hvor affaldsbeholderne skal køres ud til fortovet), er det meningen, at beholderne sættes på fortovet, og at man derefter selv sætter dem tilbage på deres normale plads.

Har du derimod har en stand-ordning (hvor affaldsbeholderne hentes på matriklen af renovatøren), skal den også sættes tilbage på samme plads af renovatøren. Sker dette ikke, kan du melde det til os på selvbetjeningsløsningen på www.rk.dk/affald.

Du kan på selvbetjeningsløsningen se, hvilken ordning du er tilknyttet. Når du indtaster din adresse, og går ind under 'Tilmeldt til adressen'. Når du klikker dig ind på de forskellige affaldstyper, står der under 'Tømmeordning', hvilken dag du får afhentet affald, og herefter hvilken ordning du har.

Vh. Miljø og Affald

Oprettet af: Miljø og Affald den 16. maj 2018, kl. 13:34 Besvar

Indtast din besked:

* skal udfyldes
  

Indtast venligst det ord der er vist på billedet. Dette er for at beskytte imod misbrug.

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.