asfaltering af fortvej 27. jan 2017
Kære Rødovre kommune.
Når I nu ofrer penge på sådan en flot asfaltering på Fortvej, synes jeg I skulle gøre arbejdet ordentlig.
Overgangen uden for Netto er så ujævn at man som cyklist skal være ekstra forsigtig, men overgangen til Juelsmindevej er endnu være, der er der også et mindre hul og overgangen er så ujævn, at man skal være ekstra, ekstra opmærksom på bulerne.
Asfaltarbejderne har været sjuskede, det er ikke i orden når man får penge for et stykke arbejde. Vil I påtale det og få det rettet, inden der sker en ulykke, specielt når man kommer kørende i mørke.
Ellers en flot vej med gode sikkerheds cykelstier for os, og skolebørnene.
Venlig hilsen Kirsten Friis.
Kære Kirsten
Tak for din henvendelse vedrørende Fortvej.
Asfaltarbejdet på Fortvej er ikke endeligt færdigt, og det fremstår derfor ufærdigt og ujævnt på dele af strækningen. De steder hvor asfalten fremstår ufærdig skal der etableres hævede flader med rød asfalt. Arbejdet med den røde asfalt er blevet udskudt til senere i år, da den er følsom i forhold til temperatur når den udlægges. Hvis den udlægges når det er for koldt er der risiko for, at asfalten hurtigt ville blive ødelagt. Vi sender vores tilsynsførende ud og vurdere, om ujævnhederne samt hullet ved Juelsmindevej kræver, at det bliver udbedret nu eller om det kan vente med at blive udbedret til den røde asfalt bliver udlagt.
Vi beklager, at dele af Fortvej i en periode vil være ufærdige og ujævne, men vi udbedre det, så snart vejret er til det.
Med venlig hilsen
Vej- og Trafikafdelingen
Tak for et hurtigt svar. Dejligt at I sender en tilsynsførende ud, for jeg tror at hullet skal udbedres før I vil lave det helt færdig senere i år.
Med venlig hilsen Kirsten Friis