Ordet er dit

Velkommen til Rødovre Kommunes debatforum

Her kan du komme med din mening om lige netop det, der optager dig mest som borger i Rødovre. 

Alle indlæg i ’Ordet er dit’ udgør tilsammen en fri og åben debat om forholdene i Rødovre. Du har mulighed for at være med ved at skrive et indlæg med din mening, eller at kommentere andres indlæg. Debatforum er et frit og åbent tilgængeligt forum, som kan læses af alle besøgende på kommunens hjemmeside på internettet. For at undgå misbrug af vores debatforum forbeholder vi os ret til at slette indlæg med kommercielt indhold eller med links til kommercielle websites. 

Vi læser naturligvis alle indlæg og vi bestræber os på at svare på alle spørgsmål.

 

Damhustorvet 14. mar 2018

Byggeriet på Damhustorvet, som jeg er nabo til, trækker ud. Jeg har tidligere bedt kommunen (påFB) om en forklaring på hvorfor folkene på pladsen vidste at byggeriet allerede i januar vidste at der ville komme forsinkelser, men kun fået et ligegyldigt svar.
De forretningsdrivende har gentagende gange bedt om en forklaring om hvorfor byggeriet nu for tredie gang får fremrykket afslutningsdatoen, men igen får de intet svar. Det samme gælder for den advokat der forsøger at føre sagen for de små virksomheder på torvet. Han kan heller ikke få et svar.
Afslutningen på byggeriet skulle have været i starten af 2018 og er nu rykket til juni måned. Kommunen har nægtet at godtgøre tabt indtjening for de ganske få virksomheder og med den langstrakte forsinkelse er nu stort set umuligt for dem at overleve.
Er dette en bevidst strategi fra kommunens side? Ligger der planer for området der ikke er kendt for borgerne i Rødovre?
Offenlighedslovens paragraf 7 åbner for aktindsigt i byggeprocessen, udbud mm.
Denne ret til indsigt kan søges af alle borgere.
Vil kommunen, uden ansøgt indsigt, åbent lægge frem hvad den nu snart halv årlige forsinkelse koster skatteyderne i Rødovre kommune?
Hvem afgav bud på byggeriet?
Pt tyder meget på at byggeriet kommer til at kostet de fire, fem små forretningsdrivende livet.
Jeg ser frem til et helt præcist svar på hvorfor byggeriet gentagende gange bliver forsinket og hvad det kommer til at koste?
Vh, Anne W.

Oprettet af: Anne Würzt den 14. mar 2018, kl. 21:12
Besvar

Der er mange forskellige sider på Facebook omkring Rødovre Kommune og størstedelen af dem administreres ikke af kommunen. Der besvares derfor ikke på spørgsmål eller henvendelser på disse sider. Derudover sagsbehandler vi ikke på Facebook men henviser til at Rødovre Kommune kan kontaktes på mail rk@rk.dk ved sager der kraver en sagsbehandling.
Henvendelser fra de erhvervsdrivende ved Damhustorvet samt advokater er blevet besvaret af Rødovre Kommune. De erhvervsdrivende ved Damhustorvet er blevet orienteret, de to gange afleveringsdatoen er blevet ændret, og der ligger hverken strategier eller ukendte planer fra Rødovre Kommunes side, som borgerene i området ikke har kendskab til.
Da byggeprojektet for Damhustorvet ikke er afsluttet endnu, er det ikke muligt at oplyse, hvad det færdige projekt kommer til at koste. Det kan oplyses, at der er afsat ca. 30 mio. kr. til projektet, som det forventes, at det kan udføres for. Oplysninger herom ligger offentligt tilgængeligt på Rødovre Kommunes hjemmeside.
Projektet har været udbudt i et offentligt EU-udbud, så de entreprenører, som har haft interesse i at byde på projektet, kunne gøre det.
Tidsplanen for projektet blev udskudt i første omgang fra ultimo januar 2018 til primo april 2018. Dette skete blandt andet på baggrund af et møde med de erhvervsdrivende. Således kunne både julearrangementer, og en større ledningsomlægning som tog længere tid end forventet, tilgodeses samtidig. Som det også er blevet meldt ud i medierne er projektet blevet forsinket fra april 2018 til ultimo maj 2018. Forskellige forhold er årsag til den seneste forsinkelse, som der med afsæt i kontrakten verserer en sag om mellem entreprenøren og kommunen. Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på mail rk@rk.dk.

Oprettet af: Vej- og Trafikafdelingen den 16. mar 2018, kl. 12:56 Besvar

Har kommunen lavet beregninger på de omkostninger (i form af spildt tid), trafikanter på Roskildevej ufrivilligt er blevet påført i forbindelse med arbejdet med Damhustorvet?

Oprettet af: Ebbe Hansen den 19. mar 2018, kl. 17:01 Besvar

Vi er vidende til et ufatteligt dårligt planlægningsarbejde, hvor bilister og beboer er taget som gidsler i en ombygning af vej og torv. De stakkels forretningsdrivende og alenlange bilkøer der dagligt må navigere i dårlig skiltning og u synkroniseret trafiklys.
Man fristes til at skrive "det er åh som kommunalt"
Sker der overhovedet noget eller er det et beskæftigelsesprojekt for en entreprenør, der kommer og går som det passer ham - HVOR er kommunen?

Oprettet af: Michael Sørensen den 11. apr 2018, kl. 12:04 Besvar

Hej Michael

Rødovre Kommune og entreprenøren, som arbejder på Roskildevej, har stor fokus på færdiggørelsen af anlægsprojektet. Entreprenøren har mulighed for, at forcere arbejdet når der er mulighed for det og det giver mening i forhold til fremdriften af arbejdet. Rødovre Kommune holder løbende møder med entreprenøren for at sikre, at der er mest mulig fremdrift i anlægsarbejdet.

Hvis du oplever at skiltningen er forkert eller at der er problemer med signalanlæggene kan du kontakte os på mail rk@rk.dk og beskrive de konkrete problemer.

Oprettet af: Vej- og trafikafdelingen den 18. apr 2018, kl. 10:09 Besvar

Hej
Hvornår er forventet slutdato for projektet, så der igen kan køres normalt på Roskildevej? Her ovenfor læser jeg ultimo maj.
På forhånd tak
Pia

Oprettet af: Pia den 15. maj 2018, kl. 16:25 Besvar

Indtast din besked:

* skal udfyldes
  

Indtast venligst det ord der er vist på billedet. Dette er for at beskytte imod misbrug.

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.