Ordet er dit

Velkommen til Rødovre Kommunes debatforum

Her kan du komme med din mening om lige netop det, der optager dig mest som borger i Rødovre. 

Alle indlæg i ’Ordet er dit’ udgør tilsammen en fri og åben debat om forholdene i Rødovre. Du har mulighed for at være med ved at skrive et indlæg med din mening, eller at kommentere andres indlæg. Debatforum er et frit og åbent tilgængeligt forum, som kan læses af alle besøgende på kommunens hjemmeside på internettet. For at undgå misbrug af vores debatforum forbeholder vi os ret til at slette indlæg med kommercielt indhold eller med links til kommercielle websites. 

Vi læser naturligvis alle indlæg og vi bestræber os på at svare på alle spørgsmål.

 

Forslag til Lokalplan 124 (Damhusparken, Damhuskroen og Damhustorvet) 24. aug 2015

Vedr. Forslag til lokalplan 124 - Rødovre Kommune - Damhusparken Damhuskroen Damhustorvet

Vi støtter de synspunkter, som er fremført af Vanløse Lokaludvalg og gengivet i Lokalavisen Vanløse, 20. august 2015 ftp-lokalavisen-vanlose.dk/arkiv/1308/ .
Vores indvendinger mod nævnte forslag til lokalplan 124 drejer sig især om højden af det planlagte byggeri, som vi finder bør være maksimalt 3 etager for at harmonere med den øvrige bebyggelse ved Damhussøen, samt den planlagte brede udbygning over Harrestrup Å og ud over Damhussøen, som vi finder vil være til skade for den naturoplevelse, man har, når man færdes ved søen.

Venlig hilsen

Vibeke Sonne & Vagn Andersen
Birkagervej 6
2720 Vanløse

Oprettet af: Vagn Andersen den 24. aug 2015, kl. 16:11
Besvar

Kære Vibeke Sonne & Vagn Andersen

Tak for jeres indlæg til Forslag til Lokalplan 124. Jeres indlæg vil naturligvis blive behandlet sammen med de øvrige høringssvar til lokalplanforslaget.

Med venlig hilsen

Byplanafdelingen

Oprettet af: Byplanafdelingen den 07. okt 2015, kl. 11:19 Besvar

Indtast din besked:

* skal udfyldes
  

Indtast venligst det ord der er vist på billedet. Dette er for at beskytte imod misbrug.

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.