Ordet er dit

Velkommen til Rødovre Kommunes debatforum

Her kan du komme med din mening om lige netop det, der optager dig mest som borger i Rødovre. 

Alle indlæg i ’Ordet er dit’ udgør tilsammen en fri og åben debat om forholdene i Rødovre. Du har mulighed for at være med ved at skrive et indlæg med din mening, eller at kommentere andres indlæg. Debatforum er et frit og åbent tilgængeligt forum, som kan læses af alle besøgende på kommunens hjemmeside på internettet. For at undgå misbrug af vores debatforum forbeholder vi os ret til at slette indlæg med kommercielt indhold eller med links til kommercielle websites. 

Vi læser naturligvis alle indlæg og vi bestræber os på at svare på alle spørgsmål.

 

Gadebelysning of lyskurve 17. dec 2019

Hej teknisk forvaltning, jeg skriver her på en anden borgers vegne.
Hun oprettede et indlæg på Facebook Rødovre og fik en række "svinere" smidt i hovedet af "den gemene hob"
OK slut med mit brok.

Hun bruger rollator og belysningen i visse områder er udfordrende for hende
Her er hendes indlæg.
"eg er jo nu nød til at skifte fra bus 9a til 7 a og det gør jeg ved ishockey halen.Der manglet simpelthen Lys nu har jeg 2 gange været ved at falde med min rolator på grund af manglende lys det kan ikke kun være mig der har problemer . Lige som Lys signalet Roskildevej Tårnvej når man skal over på den side Med købmanden så er det umuligt at se Gå manden da der er sat et eller andet op som spærre for stå/gå manden"

Oprettet af: John Steen Jensen den 17. dec 2019, kl. 12:28
Besvar

Vi er bekendt med det manglende lys ved stoppestederne for 7A og 9A på Rødovre Parkvej. Belysningen mangler, da masten er blevet påkørt. Her vil vi få masten flyttet lidt, da den er oppe på at være blevet påkørt 4 gange indenfor 2 år. Masten bliver derfor flyttet lidt mere ind i den grønne græsrabat. I den sammenhæng ser vi på om armaturet og dens lys kan vinkles lidt bedre i forhold til at give lys ved stoppestederne. Vejbelysningen kan fejlmeldes direkte hos Ørsted Belysning via orsted.dk/Erhverv/Kundeservice/Kundeservice/Er-stroemmen-gaaet/Fejlmeld-gadelyset . Linket findes også kommunens hjemmeside under belysning.

Med hensyn til lyssignalet Roskildevej/Tårnvej, så er det tilsyneladende blevet påkørt, hvilket har fået drejet armen på signalet. Det er nu fejlmeldt og vil blive udbedret.

Oprettet af: Vej- og Trafikafdelingen den 18. dec 2019, kl. 15:45 Besvar

Indtast din besked:

* skal udfyldes
  

Indtast venligst det ord der er vist på billedet. Dette er for at beskytte imod misbrug.

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.