Ordet er dit

Velkommen til Rødovre Kommunes debatforum

Her kan du komme med din mening om lige netop det, der optager dig mest som borger i Rødovre. 

Alle indlæg i ’Ordet er dit’ udgør tilsammen en fri og åben debat om forholdene i Rødovre. Du har mulighed for at være med ved at skrive et indlæg med din mening, eller at kommentere andres indlæg. Debatforum er et frit og åbent tilgængeligt forum, som kan læses af alle besøgende på kommunens hjemmeside på internettet. For at undgå misbrug af vores debatforum forbeholder vi os ret til at slette indlæg med kommercielt indhold eller med links til kommercielle websites. 

Vi læser naturligvis alle indlæg og vi bestræber os på at svare på alle spørgsmål.

 

Kulturudvalg på rejse 30. okt 2019

Hvordan forholder kommunen sig til den rejse kulturudvalget har været på til Island og det forbrug de har haft i den forbindelse? Læste artiklen i Ekstrabladet.

Oprettet af: Thomas Vesth den 30. okt 2019, kl. 06:10
Besvar

Kære Thomas

Tak for din henvendelse. Hvert enkelt fagudvalg og Økonomiudvalget har mulighed for at afholde én studietur per valgperiode. Formålet med turen til Island var at høre om ’Den islandske model’, hente inspiration til arbejdet med børn og unge i foreninger og klubber, lære om Islands målrettede forebyggelsesindsats mod rygning, alkohol- og stofmisbrug blandt børn og unge samt høre om deres forskningsresultater, partnerskaber, foreningsarbejde, fritidspas, lovgivningsmæssige tiltag mv. Studieturen til Island holder sig inden for KL’s anbefalinger om, at der kan bruges maks. 20.000 kr. pr. deltager, inkl. fly, hotel og forplejning på en udvalgstur.

Vh.
Maja, Stab for Politik og Kommunikation

Oprettet af: Maja, Stab for Politik og Kommunikation den 31. okt 2019, kl. 14:14 Besvar

Indtast din besked:

* skal udfyldes
  

Indtast venligst det ord der er vist på billedet. Dette er for at beskytte imod misbrug.

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.