Ordet er dit

Velkommen til Rødovre Kommunes debatforum

Her kan du komme med din mening om lige netop det, der optager dig mest som borger i Rødovre. 

Alle indlæg i ’Ordet er dit’ udgør tilsammen en fri og åben debat om forholdene i Rødovre. Du har mulighed for at være med ved at skrive et indlæg med din mening, eller at kommentere andres indlæg. Debatforum er et frit og åbent tilgængeligt forum, som kan læses af alle besøgende på kommunens hjemmeside på internettet. For at undgå misbrug af vores debatforum forbeholder vi os ret til at slette indlæg med kommercielt indhold eller med links til kommercielle websites. 

Vi læser naturligvis alle indlæg og vi bestræber os på at svare på alle spørgsmål.

 

Ny busplan for 9A 04. nov 2019

Kære Rødovre kommune

Det lyder som om, at der er en overordnet utilfredshed omkring den nye omlægning af 9A´s rute (inkl. mig selv) og derfor er en elektronisk underskriftindsamling oprettet i håb om at ændre ruten tilbage til Tårnvej.

Jeg vil gerne i dialog med Rødovre kommune om hvorfor kommunens borgere i Nyager kvarteret skal stilles så dårligt i forhold til offentlige transportmidler til Københavns Centrum. Jeg er også meget interesseret i, at vide hvor mange underskrifter vi skal indsamle for at komme i betragtning til en ændring af linjer 9A. Vi har pt. 650 underskrifter
Mvh
Betina

Oprettet af: Betina den 04. nov 2019, kl. 16:35
Besvar

Kære Betina

Ved busomlægninger vil ændringer af busruter ikke komme alle til gode. Busserne kan ikke køre på alle veje eller hen til alle rejsemål. Føringen af busruter er derfor altid et kompromis, hvor resultat gerne skulle komme flere til gode end det forringer for. Omlægningen af 9A er her en del af en forbedret dækningen af Rødovre Kommunen med højfrekvens buslinjer. Ved at 9A kører af Rødovrevej i stedet for Tårnvej-Jyllingevej gives højfrekvens busbetjening af ca. 6.200 borgere, som bor indenfor 400 m af Rødovrevej. De har tidligere kun haft ½ times busbetjening. Langs Tårnvej-Jyllingevej for 9A’s gamle rute nordfor Rødovre Parkvej bor der ca. 5.200 borgere indenfor 400 m. Ændring af 9A’s rute medfører derfor øget busbetjening af 1.000 flere borgere i forhold til at lade 9A fortsat køre af Tårnvej-Jyllingevej. Hertil øger det også busbetjeningen af Rødovre Skole, Rødovre Kirke, Rødovregård, Heerup Museum og Engskrænten Plejehjem.

Adgangen for Nyager kvarteret til Københavns Centrum vurderer vi forsat er sikret, da der langs Tårnvej og Jyllingevej kører 200S, 132, 142 og 161 som alle kører til en S-togstation, hvor der kan skiftes til S-tog for at komme ind i centrum af Købehavn. Alternativ kan de buslinjer bruges til at skifte til 9A ved Rødovrevej/Jyllingevej eller ved Tårnvej/Rødovre Parkvej.

Oprettet af: Vej- og Trafikafdelingen den 11. nov 2019, kl. 15:50 Besvar

Indtast din besked:

* skal udfyldes
  

Indtast venligst det ord der er vist på billedet. Dette er for at beskytte imod misbrug.

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.