Ombygning af Roskildevej - til glæde for...?? 04. sep 2017
Kære Rødovre, jeg er dybt forundret over afviklingen af trafikken ifm. anlægsarbejderne på Roskildevej og endnu mere forundret over Rødovre Kommunes planer om at Roskildevej permanent omlægges fra to-spor til et-spor på en stor del af strækningen i Kommunen. Roskildevej er en stor indfaldsvej til og fra Kbh. Og der er ikke mange alternativer kommer man vestfra eller skal den vej på daglig basis. Beslutningen om en en-sporet vej kan opfattes egoistisk af Rødovre ift omegnskommunerne. Jeg husker Rødovre var godt fremme i skoene og imod Kbh.s kommunes planer om en betalingsring.
Umiddelbart virker det ikke til at anlægsarbejdet/afviklingen af trafikken er koordineret med Kbh Kommune i anlægsperioden. Der er kaos i trafikken og en tur der normalt tager 10-12 min er nu oppe på 40-45 min., og det skal så stå på over det næste års tid. Det er ikke holdbart. Afviklingen af trafikken må kunne optimeres af nogle intelligente trafikplanlæggere i kommunen og selvfølgelig i samarbejde og fuldt koordineret med nabokommunerne. Det siger sig selv. Sideveje gennem villakvarterer bliver anvendt i desperation over uendelige bilkøer der står stille / bevæger sig uendelig langsomt. Det går ud over trafiksikkerheden i disse områder som ikke har lyskryds som Roskildevej har i dag, ingen midterrabat som Roskildevej allerede har i dag, ingen brede cykelstier som Roskildevej i dag, parkeringspladser og brede fortove, altsammen noget Roskildevej allerede har i dag helt uden ombygning. Man kunne nøjes med at plante nogle træer og derved opfylde Rødovres vision om en mere attraktiv vej. Attraktiv for hvem er et oplagt spørgsmål.
29,2 millioner kroner koster fase 1, tør ikke tænke på hvad fase 2, 3, 4 og 5 koster oveni. Sandsynligvis samlet + 110 mio. som kunne bruges på noget mere fornuftigt i kommunen f.eks. byens borgere, ældre som yngre, pleje personale, lærere, børneinstitutioner, m.fl.
Kære Lisa
Roskildevej er en større trafikvej, og det er uundgåeligt at vores vejarbejde ikke vil komme til at påvirke fremkommeligheden for vejen, mens der arbejdes.
Vi beklager de gener, som vores ombygningen af Roskildevej vil give trafikanterne.
Vejprojektet for Roskildevej omfatter ikke en reduktion af antallet af kørespor, men en ombygning af vejprofilet, så hastighedsgrænsen kan blive nedsat til 50 km/t i stedet for de i dag tilladte 60 km/t. Det gøres for at forbedre trafiksikkerheden for trafikanterne.
Du kan læse mere om projektet på kommunens hjemmeside.
Hej Vej og Trafikafdeling, Jeg er helt enig med Lisa i denne sag. Jeg har kørt på strækningen i mange år, og det her er da det mest tåbelige vejforløb der længe er set i forbindelse med et vejarbejde. Når man kører forbi Damhussøen, er det jo tydeligt at se, at der intet vejarbejde bliver lavet i venstresvingsbanen, men den er alligevel spærret af! Det er simpelthen ikke godt nok - lad nu være med at skrive standardkommentaren " vi beklager generne" - men få i stedet gjort noget aktivt og lavet det om, så i ikke skal spilde alles tid hver morgen med dette vejarbejde.
Skulle dette arbejde ikke have været færdiggjort i april???? Som jeg ser det så tager i røven på os borgere fordi i vil holde budgette nede lade i arbejdet gå så langsomt at det emder med at koste os borgere penge i tabt tid.... pinligt efter min mening
Hej Martin
Tak for dit indlæg.
Venstresvingsbanen ved Damhussøen er spærret af for at indsnævre Roskildevej fra to til et spor. Afspærringen sat op for at trafikken kan afvikles bedst muligt i forhold til det signalregulerede kryds.
Vi holder løbende øje med trafikafviklingen og vil tage dine betragtninger med i vores vurdering.
Hej Jacob
Anlægsarbejdet på Roskildevej er desværre blevet forsinket og ifølge entreprenørens seneste tidsplan forventes arbejdet færdigt ved udgangen af maj 2018.
Rødovre Kommune har ingen interesse i at arbejdet udføres langsomt, tværtimod. Entreprenøren forcere arbejdet så meget det er muligt for at få arbejdet færdiggjort hurtigst muligt.
Kan kun ligeledes undres over dette projekt. Som beboer på Randrupvej, købte vi hus på en relativ rolig vej. Den er nu lavet om til en vej med tung traffik, kø i myldretid og busser hver 2.-5. minut, da både 6a, 21 og 132 nu kører denne vej. Vejen er på ingen måde lavet til så meget traffik. Der er ingen cykelstier eller markerede parkeringspladser, hvilket vil sige at man som cyklist skal kører ind imellem busser og parkerede biler. Er bange for at det ender galt!
Tak for dit indlæg omkring Randrupvej.
Det kan desværre ikke undgås, at større anlægsarbejder på vejområdet medfører trafikale gener i nærområdet. Randrupvej er klassificeret som en mindre trafikvej, og tjener som aflastning for de større trafikveje såsom Roskildevej. Det er derfor valgt, at omlægge en del af bustrafikken ad Randrupvej i anlægsperioden.
Vi beklager de gener der vil være i forbindelse med anlægsarbejdet.
Kunne I ikke overveje at sætte interaktiv skiltning op, der viser, hvordan man fletter ind? Det er lidt trættende at blive dyttet af, fordi man bruger flettereglerne, og dem i inderbanen ikke synes, de skal give plads.
Og så forvirrer det også, at der konstant bliver lavet om på, om I vil have bilerne ind i ét spor eller ej før venstresvingsbanen i vestgående retning. Jeg foretrækker det første, så man tydeligt kan se, hvornår der skal flettes ind, hvis man skal lige ud. Men hvis det da bare kunne være konstant/ensartet, så man ved, hvad der kommer.
Mvh Morten
Hej Morten
Tak for dit indlæg.
Vi vil undersøge om der eksisterer lovlige skilte omkring flettereglen, som kan opsættes på strækningen.
Vi følger op med entreprenøren i forhold til skiltningen i den vestgående retning. Der skal selvfølgelig ikke flyttes rundt på skiltningen medmindre der er en god grund til dette.