Renovering af Islevbrovej 08. jan 2018
Hej.
Hvornår regner kommunen med at renoveringen af Islevbrovej på strækningen mellem Tårnvej og Islev Torv er færdiggjort?
Oprindeligt var planen at arbejdet blev færdiggjort i december, og at det ville være muligt at køre på Islevbrovej i renoveringsperioden. Nu er vi midt i Januar, det hele er stadig spærret af, og ser langt fra færdigt ud. Også vejen under tunnelen er nu blevet spærret for biler.
Har I en frisk status til os? :-)
Bedste hilsner
Torben Lage Frandsen
Til Torben Lage Frandsen
Tak for din henvendelse angående vejprojektet på Islevbrovej.
Anlægsarbejdet er blevet forsinket pga. HOFORs ledningsarbejde. Deres ledninger viste sig at være i meget dårligt stand og renovering af disse ledninger har forlænget anlægsperioden. Ifølge den nyeste tidsplan forventer entreprenøren at være færdig i uge 10. Det er dog vores håb at nogle af de veje der er spærret åbner før.
Hej.
Kan vi få en frisk status? Jeg er klar over at frosten måske har sat en bremse i, men det er ud som om at der er meget arbejde tilbage før vejen er færdig.
Det er blevet lidt af et problem om morgenen, fordi vi kun kan komme ud fra kvarteret via Ved Voldgraven. Nu har I påbegyndt vejarbejde på Slotsherrensvej, hvor der er etableret en sammenfletning efter motorvejsbroen. Det giver kæmpe kø på Slotsherrensvej om morgenen, og folk er ikke særligt flinke til at lade os komme ud når vi skal dreje til venstre fra Ved Voldgraven.
Bedste hilsner
Torben
Til Torben Lage Frandsen
Vores entreprenør har været påvirket af frost og sne i løbet af foråret, og var nødt til at lukke byggepladsen ned i februar. De forventer at være færdige med projektet medio april, hvis temperaturen holder sig over frysepunktet. Det er dog stadigvæk vores plan at nogle af de veje vi har lukket kan åbnes før dette.
Angående ledningsarbejdet på Slotsherrensvej, blev de færdige i mandags d. 12.03.2018. Dermed skulle det være nemmere at komme ud på Slotsherrensvej.
Har et spørgsmål ang. "fortovet" på Islevbro som ligger op mod Ved Vandløbet 1.
Før i started på renoveringen, så lå der perlesten og en ukrudtdug.
Har i tænk at genstabe det igen ?
Til Jan Hansen
På Islevbrovej bliver der kun fortov i den ene side af vejen dvs. mod nord. På syd siden (ved Ved Vandløbet) etablerer vi kommunens standard bakkant med slotsgus.
30. april 2028
Kan det oplyses hvor længe Islevbrovej vil være lukket for gennemkørsel ved Tårnvej.?
På grund af lukningen kan færdsel til de mange boliger, med adresse på Brunevang i Rødovre, kun foretages via Islevholm i Københavns Kommune.
Det giver selvsagt en væsentlig forøgelse af den kørende trafik på Islevholm
med de gener, der følger med.
Med venlig hilsen
Ved rækkehusene Ved Vandløbet 1-3 er der en trappe op til Islevbrovej, når man benytter den og skal over på fortovet skal man træde i sand ved de nyplantede træer. Er det muligt at lave en passage med fliser/asfalt, så det kan undgås. Der er ikke passage fra tunnellen til Brunevan”g. Billister der parkerer i de nye parkeringsbåse kan heller ikke komme over på fortovet uden at skulle træde i sand. Hvornår bliver fortovet med de røde fliser fejet for sand? Savner også det cykelstativ der før stod ved stoppestedet. Nu låser folk deres cykler fast til rækværket til åen, så de spærrer det halve af fortovet på Islevbrovej. Affaldskurven ved bænk/stoppested mangler også.
Til Henny Olsen
På den nye udførte Islevbrovej (mellem Brunevang og tunellen) er der kun fortov i den ene side af vejen. Sådan var det også før. I sydsiden af vejen ligger der slotsgrus som før. Da trapperne Ved Vandløbet ikke er en del af kommunens stisystem eller er den offentlige adgang til ejendommen lægger kommunen ikke fliser i bagkanten.
Formålet med det grus som ligger oven på de røde fliser er at det skal sive ned mellem fliserne, så fugerne bliver helt fyldt op. Derfor skal det få lov til at ligger nogle måneder før vi fejer fortovet helt rent. Vi forventer at det først sker til efteråret.
Affaldskurv kommer også op på et tidspunkt. Vi venter på et nyt system hvor affald kan sorteres og når vi har modtaget de nye kurv sætter vi en op ved bænken.
Vej & trafik
Jeg ved godt der kun er fortov i den ene siden af vejen. Jeg har boet her i mange år. Jeg skriver om adgang til fortovet, uden at skulle træde i grus mellem de nyplantede træer langs det nye fortov. Længere henne ad vejen er der adgang til fortov ml. træerne. Savner svar ang. cykelstativ ved busstoppested. Savner også svar på adgang til det nye fortov fra de nye parkeringsbåse. Vh H. Olsen