Ordet er dit

Velkommen til Rødovre Kommunes debatforum

Her kan du komme med din mening om lige netop det, der optager dig mest som borger i Rødovre. 

Alle indlæg i ’Ordet er dit’ udgør tilsammen en fri og åben debat om forholdene i Rødovre. Du har mulighed for at være med ved at skrive et indlæg med din mening, eller at kommentere andres indlæg. Debatforum er et frit og åbent tilgængeligt forum, som kan læses af alle besøgende på kommunens hjemmeside på internettet. For at undgå misbrug af vores debatforum forbeholder vi os ret til at slette indlæg med kommercielt indhold eller med links til kommercielle websites. 

Vi læser naturligvis alle indlæg og vi bestræber os på at svare på alle spørgsmål.

 

Trafik og hastighedsskiltning i området omkring Islev Skole. 29. mar 2021

Vi har fået hastighedsbegrænsning på 40km/t på Viemosevej og Nørrevangen, men skiltningen er meget tilfældig og visse steder forvirrende og mangelfuld. F.eks ophæves 40km/t zonen på nogle ad sidevejene, hvilket jo slet ikke giver mening. Ligeledes skiftes der mellem 30 og 40km zoner ret tilfældigt omkring Nørrevangen. Jeg her heller ikke forstået hvorfor der skal være 40km zone fra rundkørslen og Islevbadet og indgangen til de små klasser på Islev Skole, for så at blive 30km 200m nede af vejen. Kolonihaverne genererer også rigtig meget trafik på Nørrevangen, specielt de senere år hvor kolonihavefolket har fået (mindst) en bil. Der er meget mere, men det bliver for omfattende at komme ind på i detaljer her, så jeg vil foreslå at en kyndig person tager en tur rundt i området og oplever det selv, - og jeg kører gerne med.

Oprettet af: Jon Norup den 29. mar 2021, kl. 12:47
Besvar

Hej Jon

Vi er bekendt med vejforholdene på Nørrevang og hvad trafikbilledet er.

Nørrevangen er den eneste offentlige vejadgang til et større kolonihaveområde, så der må forventes mere trafik på vejen end der ses på andre boligveje. Bilejerskabet er steget meget både på landsplan og i Rødovre – hvilket medfører mere trafik på alle veje.

Ift. skiltningen, så er den som den skal være efter vejforholdene. De offentlige veje Islevbrovej og Nørrevangen er en del af en 40 km/t hastighedszone. Hastigheden er dog yderligere skærpet på Islevbrovej ved Islev Skole som er nedskiltet til anbefalet 30 km/t. Åmosevej og vejene i det tilhørende boligområde er ikke med i kommunens 40 km/t, da det er ikke offentlige veje. Beboerne har dog sørget for at anlægge hastighedsdæmpende tiltag, så vejene er nedskiltet til en anbefalet 30 km/t hastighedszone.

Oprettet af: Vej- og Trafikafdelingen den 30. mar 2021, kl. 11:41 Besvar

Indtast din besked:

* skal udfyldes
  

Indtast venligst det ord der er vist på billedet. Dette er for at beskytte imod misbrug.

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.