Ordet er dit

Velkommen til Rødovre Kommunes debatforum

Her kan du komme med din mening om lige netop det, der optager dig mest som borger i Rødovre. 

Alle indlæg i ’Ordet er dit’ udgør tilsammen en fri og åben debat om forholdene i Rødovre. Du har mulighed for at være med ved at skrive et indlæg med din mening, eller at kommentere andres indlæg. Debatforum er et frit og åbent tilgængeligt forum, som kan læses af alle besøgende på kommunens hjemmeside på internettet. For at undgå misbrug af vores debatforum forbeholder vi os ret til at slette indlæg med kommercielt indhold eller med links til kommercielle websites. 

Vi læser naturligvis alle indlæg og vi bestræber os på at svare på alle spørgsmål.

 

Trafik på Frøslevvej 15. sep 2017

Tak for "bumpene" på Hendriksholm Boulevard. De er virkelig effektive, det er umuligt at køre stærkt og dermed en stor gevinst for skoleeleverne.
Må vi bede om nogle tilsvarende på Frøslevvej? Vi har nemlig fået en stor del af den gennemkørende trafik, som før strøg igennem Boulevarden, og vi har jo et l-a-n-g-t stykke, hvor man kan speede op, før man når "chikanerne" ved den tværgående Skodborgvej. -Og det gør man i stor stil.
Det gode initiativ, der er truffet med at nedsætte hastighedsgrænserne til 40 km/t vil næppe være tilstrækkeligt på Frøslevvej med den beliggenhed og det lange lige forløb fra Damhus Boulevard til Skodborgvej
Med venlig hilsen Susanne

Oprettet af: Susanne Løvgard den 15. sep 2017, kl. 18:28
Besvar

Kære Susanne.
Tak for din henvendelse angående gennemkørende trafik på Frøslevvej.

Sidst i september 2017 åbner de to nye signalanlæg på Tårnvej ved Rødovre Stationsvej og Agerkær. Det nye signalanlæg ved Rødovre Stationsvej vil muliggøre både højre- og venstre sving til og fra Rødovre Stationsvej. Når signalanlæggene er taget i brug, forventes det at mængden af gennemkørende trafik på Hendriksholm Boulevard og Frøslevvej vil falde, og blive overflyttet til Tårnvej.

Med venlig hilsen
Vej og trafikafdelingen

Oprettet af: Vej og trafikafdelingen den 18. sep 2017, kl. 13:16 Besvar

Tak for hurtigt svar. Jeg tror, du har ret i, at det nye signal vil afhjælpe noget.
Tilbage står så problemet med hastigheden. Den er høj pga. den lange lige strækning fra Damhus Boulevard (DB) til Skodborgvej.
Jeg kan have mine tvivl om, at et skilt med hastighedsbegrænsning vil have effekt - specielt set i lyset af, at skilte på DB med henvisning til nærliggende skole IKKE havde effekt og andre midler måtte tages i brug.
Den nordlige del af Frøslevvej har flere "chikaner" - kunne I ikke se med milde imødekommende øjne på den sydlige delmed den lange racerbane.
Mvh Susanne

Oprettet af: Susanne Løvgard den 20. sep 2017, kl. 08:01 Besvar

Kære Susanne.

Vi vil i forbindelse med gennemgangen af kommunens hastighedszoner lave en vurdering af hvilke steder der skal/kan etableres fartdæmpende foranstaltninger. Det er et stort arbejde som vi starter op i begyndelsen af 2018.

Med venlig hilsen
Vej og trafikafdelingen

Oprettet af: Vej og trafikafdelingen den 21. sep 2017, kl. 10:52 Besvar

Indtast din besked:

* skal udfyldes
  

Indtast venligst det ord der er vist på billedet. Dette er for at beskytte imod misbrug.

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.