Trafik på Valhøj Allé ml. Tårnvej & Rødovervej 06. aug 2019
Kære Rødovre kommune
Efter der for ca. 1 års siden blev anlagt nyt asfalt på Valhøjs allé mellem Tårnvej og Rødovrevej har de etablerede fartdæmpninger ikke virket efter hensigten. Asfalten og fartdæmpningerne ligger nu i niveau med hinanden, således, at bilerne med høj fart kan køre igennem; hvilke de desværre også gør. Der bliver meget ofte kørt hurtigere end de tilladte 40 km i timen. Derudover oplever vi ligeledes meget tung trafik på vejen, hvor lastbilerne desværre også kører for stærkt.
Jeg håber I vil tage ud og se på det og rette op på denne meget uhensigtsmæssige og uheldige situation.
Med venlig hilsen
Christina Ries Dünweber
Højnæsvej 18
Med udlægningen af det nye slidlag er kantforskellen, som du skriver, mellem kørebanen og brostensbelægningen blevet mindre.
Vi har planlagt at foretage en ny hastighedsmåling på Valhøjs Allé her til efteråret, så vi kan se hvordan hastighederne har ændret sig efter kørebanen er blevet renoveret. Ud fra resultatet af hastighedsmålingen vurderer vi om der er behov for en renovering af de hastighedsdæmpende tiltag på Valhøjs Allé.
Det er nu også blevet muligt, at borgere selv kan bestille hastighedskontrol hos politiet. Det kan du overveje om det vil hjælpe på trafikkens hastigheder langs Valhøjs Allé. Kontrollen kan bestilles via det her link - politi.dk/bestil/bestil-en-betjent/bestil-en-faerdselskontrol
Jeg takker for svar og for at I planlægger hastighedsmåling på vejen - jeg håber dog at dette også vil blive gjort i ydertimerne, da det oftest er dér, der køres rigtig stærkt.
Desværre er jeg dog lidt uforstående overfor hvorfor I ikke får udbedret kantforskellen så dæmpende virker efter hensigten; ellers er de intet værd og det virker nyttesløst. Jeg får ikke ligefrem følelsen af at I lytter til mig som borger, når I handler som I gør. Jeg er ikke den eneste i vores boligområde, der har bemærket denne fart problematik og det er ikke første gang jeg selv fremhæver det for jer i kommune. (Jeg var én af de borgere der deltog i jeres Workshop(s) vedr. trafik i Rødovrekommune).
venligst
Christina Dünweber