Trafiksikkerhed 14. jun 2017
Kan nogen forklare mig rationalet?: - på Storekær langs banen, lang lige vej med få udkørsler, der har godt overblik og bred græsrabat - er der parkering forbudt i begge vejsider, vejbump OG hastighedsbegrænsning på 30 km, - fint nok for så vidt
MEN på Frøslevvej, smal villavej med småbørn, en del skolebørn og et vejsving umiddelbart efter indkørslen fra Damhus Boulevard er der hverken bump eller hastighedsrestriktion......men dårligt overblik og høj hastighed.
Der forestår et større byggearbejde omkring Rødovre Station, og der skal ikke meget fantasi til at forestille sig øget trafik på villavejen. Kan man ikke forsøge at forbedre trafiksikkerheden snarest?
De fleste trafiksaneringer af vejene i Rødovre stammer tilbage fra omkring 2000. Dengang var der fokus på at undgå hurtig gennemkørende trafik i boligområder, der brugte de mindre boligveje som smutveje. Det er derfor, at den nordlige del af Frøslevvej mellem Fritz Møllers Vej og Skodborgvej i dag er trafiksaneret med bump.
I kommunens nye trafikplan, "Trafikplan 2016", er der forslag om en systematisk gennemgang af de nuværende hastighedszoner i kommunen. Trafikplanen er til politisk behandling i juni måned.
Hej R. K jeg synes trafikken på bjerringbrovej er meget hurtig iforhold til hvad folk må kører.
De bump der er på vejen har ingen effekt på trafikken. Der er skole og det er et opbygget område. Jeg ser flere bilister kører hurtigt slalom rundt om de bump ihvertfald 70-80 km/t.
Er der noget vi kan stille op?
Hej Thomas
Det er ikke det indtryk vi har af trafikken, når vi måler på hastighederne af biler og lastbiler på Bjerringbrovej. Køretøjerne kører efter hastighedsgrænsen og holder sig omkring de 45 km/t. Ligesom på andre veje i kommunen kan der være et par enkle trafikanter som ikke følger hastighedsgrænsen. Dem kan kun politiet gøre noget ved, såfremt de fanger dem i en færdselskontrol. Du kan skrive til politiet og forespørge om en færdselskontrol for Bjerringbrovej via det her link - politi.dk/bestil/bestil-en-betjent/bestil-en-faerdselskontrol
Jeg vil gerne foreslå at man øger trafiksikkerheden for fodgængere i krydset mellem Roskildevej og Veronikavej. Dette benyttes i høj grad af børn på vej til og fra institution samt gangbesværede, der bor i området. Signalet for fodgængere er meget kortvarigt grønt og de to førnævnte målgrupper har svært ved at nå helt over. Det er aldeles utrygt at stå på plateauet på midtvejen, hvor de tunge køretøjer er meget tæt på. Ligeledes køres der med høj hastighed. Må jeg foreslå en form for afskærmning, så man kan placere sig nogenlunde trygt i ventetiden?
Vh Anna-Sofie Bjørklund